Filtrer efter kategori
 
loading

Åbning af Tusindmeterstien med børneløb

Den 5. januar indvies Tusindmeterstien, FÆNGSLETs nye panoramasti, med et børneløb.

Tusindmeterstien hedder den nye natursti, der er blevet anlagt hele vejen rundt om den historiske bygning. Stien har panoramaudsigt og er præcis tusind meter lang. Den nye sti åbnes den 5. januar kl. 11-12 med et børneløb, hvor alle er velkomne.

Borgmester Peter Sørensen indvier stien og igangsætter børneløbet, som arrangeres i samarbejde med den lokale løbeforening Atlética. Børn til og med 13 år kan deltage i det tusind meter lange løb, men alle er velkomne til indvielsen, og efter løbet vil det være muligt at gå en tur langs den udsigtsrige sti.

Alle løbsdeltagere modtager en FÆNGSLET-medalje og den hurtigste dreng og pige får overrakt en særlig præmie af borgmesteren.

Efter løbet bliver der udleveret vand og smagsprøver på lækre, sunde snacks. Den sidste halve time står løbeforeningen Atlética klar til at fortælle om deres aktiviteter og tilbud for både børn og voksne.

Som en god start på det nye år bliver Tusindmeterstien åbnet med gavnlige vaner. Vi skal være gode ved os selv og vores krop, og det er temaet for dagen – om det så er at løbe, gå en tur i den friske luft eller nyde den smukke udsigt. Så kom med til en dag med natur, bevægelse og kostinspiration, når vi åbner den nye sti rundt om FÆNGSLET.

Event info

5. januar 2020 – Kl. 11-12

Program:

  • – Velkomsttale ved Henning Nørbæk, bestyrelsesformand for Fonden FÆNGSLET
  • – Indvielse af Tusindmeterstien ved borgmester Peter Sørensen
  • – Børneløb for børn til og med 13 år
  • – Hurtigste dreng og pige får overrakt en præmie af borgmesteren
  • – Løbsdeltagere modtager en FÆNGSLET-løbsmedalje
  • – Der uddeles smagsprøver på lækre, sunde snacks
  • – Tak for i dag
Børneløbet er gratis og kræver ingen tilmelding
Fængselsparken
Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Arrangør