Filtrer efter kategori
 
loading
Familieaktivitet: Det skjulte stempel

Familieaktivitet: Det skjulte stempel

Prøv Fængselsmuseets helt nye familieaktivitet ‘Det skjulte stempel’, og giv jer i kast med en række lærerige, sjove og udfordrende opgaver. 

Som nyankommet fange får du og din familie overleveret et skrivehæfte fra en tidligere fange med en række opgaver, I skal løse for at få adgang til det skjulte stempel, som får jer ud i friheden.

Den tidligere fange giver jer tips til, hvordan I ved hjælp af morsekoder, mønstergenkendelse og mange andre opgaver, kan undslippe et liv i fængsel. Undervejs er der også indlagt kreative opgaver og lege, så de mindre børn også kan være med.

Hæftet kan tages med hjem og indeholder en hel stribe af ideer til aktiviteter i sommerferien.

Bonusinfo: Hæftets forside er en kopi af de ægte skrivehæfter, fangerne i Horsens Statsfængsel kunne få udleveret.

Husk, at Fængselsmuseet denne sommer giver 50 % rabat på entréen, og at børn under 18 år altid kommer gratis ind.

 

Event info

Kl. 10-16 i museets åbningstid – se kalenderen for den aktuelle åbningstid

Fængselsmuseet
FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Pin It on Pinterest