
Familieaktivitet: Det skjulte stempel
Prøv Fængselsmuseets nye familieaktivitet ‘Det skjulte stempel’, og giv jer i kast med en række lærerige, sjove og udfordrende opgaver.
Som nyankommet fange får du og din familie overleveret et skrivehæfte fra en tidligere fange med en række opgaver, I skal løse for at få adgang til det skjulte stempel, som får jer ud i friheden.
Den tidligere fange giver jer tips til, hvordan I ved hjælp af morsekoder, mønstergenkendelse og mange andre opgaver, kan undslippe et liv i fængsel. Undervejs er der også indlagt kreative opgaver og lege, så de mindre børn også kan være med.
Hæftet kan tages med hjem og indeholder en hel stribe af ideer til sjove aktiviteter.
Bonusinfo: Hæftets forside er en kopi af de ægte skrivehæfter, fangerne i Horsens Statsfængsel kunne få udleveret.
Husk, at børn under 18 år altid kommer gratis ind.
SE OGSÅ
- ◽ Flygt fra FÆNGSLET i virtual reality
- ◽ Oplev en spændende rundvisning
- ◽ Se den 18 meter lange flugttunnel
- ◽ Overnat bag tremmer, når I besøger Fængselsmuseet