Filtrer efter kategori
 
loading
Fangekoret giver koncert i Fængselsmuseet

Fangekoret giver koncert i Fængselsmuseet

Torsdag d. 11. november inviterer Fængselsmuseet på en helt særlig oplevelse, når Fangekoret giver koncert i fængselskirken.

Fangekoret består af en blanding af nuværende og tidligere indsatte. Sammen med den prisbelønnede korleder Louise Adrian bruger de musikken til at udtrykke følelser og stemninger fra livet bag murene. Koret optræder med sange, som er skrevet af korsangerne selv, og imellem numrene bliver der fortalt om baggrunden for teksterne og om livet som indsat.

Blandingen af rå stemmer og hudløs ærlighed har gjort Fangekoret til en eftertragtet koncertoplevelse, og de har optrådt for fulde huse over hele landet. Men få steder er mere passende til at opleve de hardcore sangere end i de imponerende rammer i det gamle fængsel i Horsens.

I forbindelse med koncerten holder museet aftenåbent kl 17–19, og herefter starter koncerten i fængslets kirke.

Koncertbilletten købes sammen med en billet til Fængselsmuseet (normalpris 110 kr.) og det koster i alt 150 kr.

Læs mere om Fangekoret her.

 

SE OGSÅ

 

Event info

⇓ Vis alle datoer
150 kr. (inklusiv entré til Fængselsmuseet)
Kirken
FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Pin It on Pinterest