HALLOWEEN ER UDSOLGT – MEN FÆNGSELSMUSEET OG FAMILIEAKTIVITETERNE I MUSEET ER ÅBNE KL. 10-16 I HELE UGE 42 – LÆS MERE HER
Der er skruet helt op for (u)hyggen, når FÆNGSLET slår portene op og byder velkommen til årets Halloween i hele uge 42.
Oplev FÆNGSLET, når det er pyntet i vaskeægte Halloween stil – tag familien i hånden og leg med, når vi fejrer den festlige begivenhed fra mandag den 12. oktober til søndag den 18. oktober. I år vil der være et begrænset antal billetter til salg opdelt på forskellige tidspunkter for at undgå store forsamlinger, det er derfor kun muligt at købe billetter online.
græskarudskæring
Traditionen tro vil der være græskarudskæring, hvor du kan teste dine kreative evner og tage resultatet med hjem til pynt.
zombie-workshop
Bliv rigtig klar til Halloween sammen med Dystopia Entertainment i deres zombie-værksted, hvor du først lærer at sminke dig selv som en zombie, derefter zombificeres noget af dit eget medbragte tøj, og til sidst lærer du at gå og opføre dig som en zombie!
haunted house FOR BØRN
De ekstra modige kan gå på jagt i vores haunted house, hvor uhygge-sprederne Dystopia Entertainment huserer. Børn i alle aldre kan deltage i haunted house-aktiviteten.
Monstermaske-Workshop med Phuc van Dang
Mandag til fredag indtil kl. 14.00 kan du lave skræmmende monster-masker med kunstneren Phuc Van Dang.
Arrangementet er gjort muligt gennem en filantropisk bevilling fra Realdania.