Filtrer efter kategori
 
loading
Horsens Street Food Festival 2020

Horsens Street Food Festival 2020

Kom til madmekka og råhygge, når Aarhus Mad & Marked og FÆNGSLET inviterer til Street Food Festival i Horsens 25.-27. september.

Vi omdanner Magasinet (Indendørs) og gården i FÆNGSLET til en hyggelig kulinarisk oase med gademad i alle afskygninger og introducerer jer for en lang række af landets absolut dygtigste og mest interessante madkoncepter.

Du kan i hele tre dage se frem til at spise dig igennem den gastronomiske jungle, der byder på autentisk gademad, god stemning og sjove aktiviteter – alt sammen for at sætte fokus på de fantastiske oplevelser, vi får, når vi mødes over et godt måltid.

Der er gratis entre (egne mad- og drikkevarer må ikke medbringes til festivalen).

Vores Street Food Festival er det perfekte pusterum. Her kan du parkere barnevognen, skabe nye relationer (eller pleje de gamle), lade dig inspirere af de mange sanseindtryk og smagsoplevelser, tage en slapper og nyde de urbane omgivelser.

Vi er hver uge i tæt kontakt med myndighederne i forhold til at kunne åbne forsvarligt op igen i september. Det betyder også, at I højst sandsynligt vil se flere tiltag ved festivalen, såsom ensretning af veje for gæster, opdeling af siddepladser, bedre vaskemuligheder m.m.
Vi er meget opmærksomme på at skabe trygge og sikre festivaler for jer gæster, og vi vil rapportere løbende på de tiltag, vi laver, her på siden.

Vi håber, I vil være med til at hylde fællesskabet, mangfoldigheden, ildsjælene, gademaden og ikke mindst jer selv. Fordi I er med til at skabe plads til udvikling, udfoldelse og kulturliv.

Vi glæder os til at se jer.

Event info

25.-27. september 2020

ÅBNINGSTIDER:
Fredag d. 25. september: kl. 14-21
Lørdag d. 26. september: kl. 11-21
Søndag d. 27. september: kl. 11-20
Madstaderne lukker en time før festivalen slutter.

Gratis
Fængselsgården Magasinet
Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Arrangør