Filtrer efter kategori
 
Festival
Børn
Marked
Kunst
Kultur
loading
Krimimessen 2018

Krimimessen 2018

På årets krimimesse kan du, som sædvanligt, opleve et væld af populære forfattere og foredragsholdere. Og i år er der tilføjet en række programpunkter, der fokuserer på tv-serier.

Michelle Richmond (USA), Craig Russell (Skotland), Arne Dahl (Sverige) og Elly Griffiths (England) er blot nogle af de krimi-sværvægtere, du kan opleve på krimimessen 2018. I alt vil der være omkring 200 programpunkter, hvor forfattere fra både ind- og udland deltager.

På de otte scener og i de mange stande i Magasinet kan du møde ophavsmændene og -kvinderne bag tidens nervepirrende page-turners. Kom forbi og gør en god handel. Og husk at få bogen signeret bagefter!

 

TV-SERIER OG PODCASTS

TV-serier er populære – ikke mindst krimiserier. Så Krimimessen har valgt at invitere instruktører, manuskriptforfattere, eksperter, anmeldere og producenter til at give en guidet tour igennem de serier, vi alle talte om i 2017, og vise klip fra TV-serier, der lige nu er i støbeskeen. Mød fx Milad Avaz, Camilla Ahlgren, Keld Reinicke, Niels Frid Nielsen, Henrik Palle og mange andre.

Podcast er også på programmet. DR, Storytel og Jyllands Posten – Krimimessens nye mediepartner – er alle værter ved forskellige arrangementer. Overskriften for DR’s timelange programpunkt er ”Mord i ørerne”.

 

VIRKELIGHEDENS KRIMI OG PRISVINDERE

Igen i år bliver der mulighed for at møde nuværende og forhenværende politifolk, bl.a. Bent Isager-Nielsen og Hans Jørgen Bonnichsen. Retsmediciner Hans Petter Hougen er også på programmet.

Professor Hans-Jørgen Schantz holder foredrag om Frihed, som i år er Krimimessens tema. Årets tema er inspireret af den berømte udbryderkonge Carl August Lorentzen, samt dennes spektakulære flugt gennem en 18 meter lang tunnel, der nu er rekonstrueret på FÆNGSLET.

Søndag kl. 12 overrækker Borgmester Peter Sørensen for tredje gang Krimimessens publikumspris til en populær dansk forfatter. Lørdag kl. 13 overrækker Det Danske Kriminalakademi bl.a. priserne for bedste danske og udenlandske krimi 2017 til henholdsvis Elsebeth Egholm og amerikanske Michelle Richmond. Og derefter er det Dansk Horror Selskab, der uddeler deres priser.

Krimimessen arrangeres af Horsens Kommunes Biblioteker i samarbejde med boghandlere, forlag, forfattere og DR.

 

Programmet er udkommet den 31. januar. Læs det her!

Event info

Lørdag d. 17. marts kl. 10.00-17.00 og søndag d. 18. marts kl. 10.00-16.00

Fra 125 kr.
FÆNGSLET
Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Arrangør