Oplev cellevognen
I vinterferien får du mulighed for at se Fængselsmuseets cellevogn fra Vestre Fængsel.
I den store, sorte Volkswagen kan du se, røre, lugte og føle, hvordan det er at sidde på en fastmonteret plastikstol i et af cellevognens små gule skabe, som de små rum bliver kaldt. Du kan lukke døren og fordybe dig i den graffiti og de hilsner, der er skrevet i skabet. Eller du kan rejse dig og kigge ud af det lille vindue.