Filtrer efter kategori
 
loading
Påske-rundvisninger: Den Komplette Fængselsoplevelse

Påske-rundvisninger: Den Komplette Fængselsoplevelse

I påskeferien åbner Fængselsmuseet op for en række rundvisninger under titlen ‘Den Komplette Fængselsoplevelse’. Konceptet er beregnet til at give dig en overordnet fornemmelse af, hvordan der er, at sidde inde. Du kan blandt andet se fængselskøkkenet, rockergangen, den gamle sygeafdeling og de mange andre steder, der udgjorde rammen om fangernes dagligdag.

Rundvisningerne tager udgangspunkt i de to fanger Rickey og Sonny, der begge sad inde indtil tiden omkring 2006, hvor fængslet lukkede. Gennem deres historier får vi en fornemmelse af, hvad indespærring gør ved et menneske.

De to fortællinger sammenflettes og supplerer hinanden, og publikum vil undervejs få indflydelse på, hvilken retning rundvisningen tager. Dermed får du ikke kun den komplette fængselsoplevelse – du får også en helt unik sammensætning af fortællinger om livet bag murerne.

Og da det er påske, vil rundvisningerne også inkludere fortællinger om fangernes påskemad, påskebreve og påskegudstjenester.

 

Andre tilbud i Fængselsmuseet i påskeferien:

– Skriv et påskebrev (gratis) onsdag, torsdag og lørdag kl. 11:00 – 14:00

– Byg en celle i 3D og VR i mediaLab (gratis) onsdag, torsdag og lørdag kl. 11:00 – 14:00

Event info

D. 26. marts – 2. april (1. april undtaget) | Kl. 11.00, kl. 11.30, kl. 12.30, kl. 13.00, kl. 14.00 og kl. 14.30

Kr. 35,- + entré
Fængselsmuseet
Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Arrangør