Filtrer efter kategori
 
loading
Vinsmagning med sommelier Malthe Emil Bøgh Olesen

Vinsmagning med sommelier Malthe Emil Bøgh Olesen

Hvilken rødvin skal man dog vælge at sætte på bordet juleaften?

Denne aften vil sommelier og restauratør, Malthe Emil Bøgh Olesen, afholde en vinsmagning, som skal inspirere, hjælpe og guide med netop dette. Malthe er medejer af vinbarerne Pica Pica & MasVino i Aarhus og importerer selv vin. Han vil medbringe fem gode bud på, hvilken rødvin du skal vælge til julemaden. Alle vinene er spanske og kan efterfølgende købes med hjem til en yderst favorabel pris.

Der vil være alt fra klassisk Rioja og Ribera del Duero til mere ukendte regioner som Siurana Empordá. Under smagningen serveres en tapasplatte med julesmage fra Spisehuset 8F.

Glæd dig til en hyggelig, velsmagende og underholdende aften i selskab med Malthe, og se frem til at imponere familien med lækre spanske vine til årets julebord.

Vinsmagningen tager ca. 2 timer, og afholdes i Snedkeriet på FÆNGSLET, under gældende retningslinjer ift. COVID-19.

Event info

17. december 2020 - Kl. 18.30-20.30
⇓ Vis alle datoer
Kr. 385,- ex. gebyr
Snedkeriet
Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Pin It on Pinterest