Filtrer efter kategori
 
loading

Wall of Sound 2019

Sæt kryds i kalenderen d. 6. + 7. september, hvor festivalen Wall of Sound er tilbage med 2 dages koncerter og stemningsfulde oplevelser i den grønne park foran FÆNGSLET.

Horsens’ nye 2-dages festival, Wall of Sound, fik en flyvende debut i september sidste år, og al feedback fra publikum, frivillige og musikere peger på et ønske om ”mere”. Glæd dig til to fantastiske dage på FÆNGSLET med masser af musik, oplevelser, god mad, lækre drinks og gode venner.

Oplev Phlake, The Savage Rose, Kesi, TopGunn, Liss, Den Sorte Skole (DJ-set), Klumben & Raske Penge, Jada, Carl Emil Petersen, Alexander Oscar, Kops, De Danske Hyrder, Velvet Volume, Analogik, Ida Wenøe, Trubaduren, Lummer Stue og HRSENS præsenterer.

Denne sammensætning af navne kendetegner festivalens brede musikalske profil, hvis målsætning er at præsentere et solidt udbud af både nye og aktuelle live-navne.

Wall of Sound er også mere end koncerterne alene, og der vil igen i 2019 være forskellige typer af oplevelser man kan fordybe sig i, rundt i parken.

Som en særlig gestus lanceres en ”Ung 25” rabat, samt muligheden for at man kan melde sig som ”ambassadør” for festivalen og få særlige goder herigennem.

Billettyper:
Partoutbillet: 600 kr. + gebyr.
Endagsbillet: 400 kr. + gebyr.
Ung25 partout: 425 kr. + gebyr.

Wall of Sound 2019 line up

Event info

⇓ Vis alle datoer
Fra 400 kr.
FÆNGSLET
Fussingsvej 8, 8700 Horsens