Filtrer efter kategori
 
loading
Wrestling – til kamp for Ukraine

Wrestling – til kamp for Ukraine

De professionelle wrestlere fra Dansk Pro Wrestling vender tilbage 10. april med et hæsblæsende show fyldt med action, underholdning og hårdtslående hug. Dansk Pro Wrestling har i samarbejde med FÆNGSLET og Red Barnet besluttet, at overskuddet fra wrestlingshowet skal gå til flygtninge fra Ukraine.

Der findes wrestlere over hele verden – også i Ukraine, hvor befolkning lige nu oplever alt andet end kampe for sjov. Den Kyiv-fødte wrestler kendt som ‘Moscow Mauler’ har på de sociale medier bedt sine fans om at ‘bede for Ukraine’.

“Vi i Dansk Pro Wrestling sender vores stærkeste bønner til Ukraine i håb om fred. Vi vil gerne gøre mere end det. Derfor har vi i samarbejde med FÆNGSLET, hvor vores næste show bliver afholdt, og Red Barnet lavet aftale om, at hele overskuddet fra vores show går til flygtninge fra Ukraine” siger Kim Tinning formand for Dansk Pro Wrestling.

Oplev de muskuløse kæmpere uddele lammetæv i sporten, der er et miks af brydning og teater. Kom tæt på ekstraordinær fysik og fascinerende teknikker, når de atletiske scenekunstnere dyster mod hinanden i en god sags tjeneste.

Event info

⇓ Vis alle datoer
130 kr. for voksne
FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Pin It on Pinterest