1170X590 Venue Faengslet Website Horsensandfriends.Dk

Damerne Først

8. marts | Kl. 15.00

Fra 375 kr. + gebyr

Vestsalen

Køb billet her

Kvindernes Kampdag - Mød de tre kvinder fra succespodcasten Damerne først. 

På Kvindernes Kampdag kommer Anna Libak, Sørine Gotfredsen og Anne Sophia Hermansen forbi, og de vil sammen med publikum diskutere alt fra løn til mental load. Hvorfor er det, at der stadig er et løngab i Danmark, og har den store kvindefrigørelse egentlig gjort kvinder mere fri?

Damerne vil dele tips til lønforhandling og erfaringer med at sige nej til at være perfekt og til altid at være den, som vuggestuen ringer til, når lille Pippi Olivia er syg. De vil også undersøge, om det ikke snarere er mænd, der skal have en kampdag. Kom og vær med til en utraditionel kampdag med tre damer, der har prøvet lidt af hvert og er klar på meget mere.

 

OM DAMERNE FØRST

Anna Libak, Sørine Gotfredsen og Anne Sophia Hermansen har igennem mange år været markante stemmer i samfundsdebatten, for de kan slet ikke lade være med at forholde sig til tidens aktuelle spørgsmål. De er venner, og i Podcasten “Damerne Først” diskuterer de – med Hermansen som ordstyrer – tidsånden og tendenserne i vores samtid.

På kort tid er programmet blevet kendt vidt og bredt som “Radio for voksne”, fordi de tre aldrig taler ned til hinanden eller til publikum, når de sammen analyserer, hudfletter og sætter spørgsmålstegn ved tidens (u)orden. De er ikke bange for at ødelægge den gode stemning med dét, de faktisk mener og gerne står på mål for – og er alligevel fantastisk godt og stimulerende selskab. Det er umuligt at have hørt dem uden at have grinet, uden at være blevet ramt og uden at blive klogere. Anna, Sørine og Anne Sophia møder nu på scenen deres lyttere live og drøfter både dét der sker lige nu, det der rører sig hos deres publikum, der bliver inddraget i samtalen undervejs.

Der er ikke 2 shows med ”Damerne Først” som er ens, fordi de lige præcis forholder sig til aktuelle emner, til det vi taler om og til det publikum de står overfor. Du kan forvente en unik, levende og nærværende oplevelse i det allerbedste selskab.

Læs mere på Horsens & Friends hjemmeside her.

Andre events

Få mere ud af dit besøg