En Verden Udenfor 00348603

Fra film til virkelighed: Se ’En Verden Udenfor’ og følg i flugtkongens fodspor

8. juni | Kl. 19.00

60 kr. + gebyr

Vestsalen

Køb billet

Oplev "En Verden Udenfor" i autentiske fængselsomgivelser i Vestsalen og gå derefter i flugtkongen Lorentzens fodspor langs den underjordiske tunnel.

Træd ind i en verden, hvor film og virkelighed smelter sammen, når FÆNGSLET og Fængselsmuseet præsenterer en unik oplevelse i anledning af dobbeltjubilæet: 75-året for Carl August Lorentzens utrolige flugt fra Horsens Statsfængsel og 30-året for præmiereren på den ikoniske film "En Verden Udenfor". Som noget helt særligt kan du opleve den 7-dobbelt-Oscarnominerede film i autentiske fængelsrammer i Vestsalen og bagefter træde i flugtkongen Lorentzens fodspor langs den underjordiske tunnel.

Se eller gense Morgan Freeman og Tim Robbins i hovedrollerne i filmens skildring af en flugt, som med forbløffende nøjagtighed minder om Lorentzens flugt fra Horsens Statsfængsel. Den folkekære film fortæller en historie om mod, venskab og en ukuelige vilje til frihed. Samme vilje som flugtkongen Lorentzen udviste, da han udlevede filmens plot i virkeligheden. Og hvem ved, om Stephen King har ladet sig inspirere af Lorentzens flugt i sin roman, som filmen er baseret på.

Efter filmvisningen inviterer vi dig på en rejse gennem virkelighedens "En Verden Udenfor", når vi går på opdagelse i Fængselsmuseets nøjagtige rekonstruktion af Lorentzens tunnel. En 18 meter lang tunnel, som Lorentzen gravede til sin fascinerende flugt.

Filmen vises i Vestsalen, hvor der også vil være en miniudstilling af en række af Lorentzens kreative værker. Det var nemlig ikke kun en flugttunnel han skabte med sin kreativitet, han kunne forvandle skeer til nøgler og blyanter til kunstværker. Der vil også være en bar, hvor der kan købes popcorn og drikkevarer.

Så kom med til en aften, der forener filmkunst med virkelighedens drama og giver et nærværende indblik i to af tidens mest bemærkelsesværdige flugthistorier.

Arrangementet er en del af Horsens Holder.

Program:

  • 19.00 Dørene åbner: Miniudstilling samt biografkiosk
  • 20.00 Filmvisning ’En Verden Udenfor’
  • Ca. 22.30 Udgangstilladelse via Lorentzens tunnel
Foto fra filmen 'En verden udenfor' af Morgan Freeman
Foto fra filmen 'En verden udenfor' af Tim Robbins
Foto fra filmen 'En verden udenfor' med indsatte herunder Morgan Freeman
Foto af Lorentzens Tunnel

Andre events

Få mere ud af dit besøg