Kom med på en spændende rundvisning og få et unikt indblik i fængselslivet gennem 153 år.
Rundvisningerne sætter ord og perspektiv på livet i fængslet gennem dets aktive periode fra 1853 til 2006. Hør blandt andet fortællinger om fangernes flugtforsøg, handel med stoffer og hverdagslivet i fængslet.
Rundvisningerne giver en god introduktion til både museet samt fængselshistorie og undertemaerne kan variere fra gang til gang for at inkludere særudstillinger og aktuelle emner.
De guidede rundvisninger er et tilbud for mindre grupper, familier og enkeltpersoner, der ønsker at krydre muligheden for at gå rundt på egen hånd med en personlig fortæller.
Børn kan sagtens deltage og har gratis entré, men skal have booket plads og betale for plads på rundvisningen. Vi anbefaler rundvisningen for børn fra 6 år og op efter.
På bookingsiden kan du se, hvilke specifikke datoer og klokkeslæt, der er rundvisninger. Billetterne koster 35 kr. pr. person (også for børn) + entré til Fængselsmuseet. Husk, at børn til og med 17 år har gratis entré i museet.
Vi anbefaler rundvisningen for børn fra 6 år og op efter.
Rundviser: Skiftende
Varighed: 60 minutter