Oplev Jul på FÆNGSLET d. 8.-10. og 15.-17. november 2024 og glæd dig til at komme i ægte julestemning.
Træd ind i en verden af magisk julestemning, når FÆNGSLET åbner dørene for årets største julemarked. Kom og mærk den særlige atmosfære, når rå rammer og julehygge fusionerer til ren råhygge.
FÆLLES ÅBNING MED FAKKELOPTOG, ILDSHOW OG LYSTÆNDING
Som noget helt nyt inviterer vi fredag den 8. november alle markedets gæster til fælles fakkeloptog, hvor du kan møde julemanden og de fire farverige figurer fra Julepatruljen, herunder den tre meter høje stylteengel. Optoget kulminerer i et spektakulært ildshow og tændingen af vores nye imponerende lysfacade med mere end 20.000 dioder. Så tag familien under armen og gå med i optoget - de første 200 får udleveret en fakkel, mens de første 100 børn får udleveret en LED-fakkel.
- Åbningsoptog: Fakkeloptog, Julepatruljen, ildshow og lystænding (8. november)
- Julepatruljen: Mød stylteenglen, juleposten, den dansende julepakke og den truttende julegris
- Familiesjov: Kælkebakken, Polarekspressen og mød Hr. Julemand
- Ny fotovæg med snegaranti
- Lysjulekugle 5 X 5 meter
- Hestevognstur (lørdage og søndage)
- Gratis sneak-peak i Fængselsmuseet
- 200+ boder med julepynt og gaveidéer
- Madboder med lækkerier
Hver dag kan I opleve Julepatruljen med de sjove figurer; stylteenglen, juleposten, den dansende julepakke og den truttende julegris, som bringer smil frem hos både store og små. Igen i år kan I også suse ned ad den store kælkebakke, tage en tur med polarekspressen i Snekøbing og hilse på Hr. Julemand.
Vi introducerer også en helt ny fotovæg med snegaranti - tag årets julefoto i Østpassagen blandt hestevogne, juletræer, julelys og frisk dalende sne fra vores nye snekanoner! Oplev også den lysende 5 x 5 meter store julekugle, hvor du også kan tage et ægte julefoto eller nyde en kop gløgg eller varm kakao. Traditionen tro kan du tage en tur i hestevognen rundt om FÆNGSLET lørdage og søndage.
I år kan alle gæster også få et gratis sneak-peak i Fængselsmuseet, når vi åbner dørene til den ikoniske Gl. Celle.
Som altid kan I gå på opdagelse blandt 200 stande med julepynt, kunsthåndværk og julegaveidéer, der forbavser selv julemanden. I Fængselsgården finder I de mange lækre madboder med alt fra æbleskiver og risengrød til burgere og dhal! Nyd maden i det hyggelige spiseområde med et smukt overhæng af julelys, eller indendørs i Spisesalen med skøn julemusik.
Vores elskede gåseparade er blevet pensioneret, så vi sender dem en kærlig tanke og glæder os i stedet til at opleve den fascinerende Julepatrulje og de mange andre aktiviteter.
Så tag hele familien med, kickstart julestemningen og få julelys i øjnene hele to weekender i træk!
Se hele programmet samt oversigtskort over markedet i pdf her.
I år støtter vi Røde Kors Julehjælpen - Horsens afdelingerne - for at sprede juleglæde til dem, der har mest brug for det. FÆNGSLET donerer 10 % af entréindtægterne fra åbningsdagen, og som gæst har du mulighed for at bidrage med et valgfrit beløb, når du køber billet online. Derudover forærer vi fribilletter til julemarkedet til sårbare unge fra Sund By Horsens.
Besøg også boderne Heart & Soul og Tinas Køkken, der støtter socialt udsatte børn og unge eller besøg receptionen for at købe hjemmelavet julepynt lavet af nuværende indsatte.
KØB BILLETTER ONLINE OG SPRING KØEN OVER
Som noget nyt er det også muligt at købe billetter online og gå ind ved en fast track-indgang.
OBS: Billetten er gyldig til én valgfri markedsdag mellem den 8. og 17. november, selvom der står 8/11 ved købet.
Det er også muligt at købe billetter i døren.
ÅBNINGSTIDER:
- Fredage: kl. 14-19
- Lørdage & søndage: kl. 9.30-18
- Åbningsoptog: Fredag d. 8. kl. 17
- 16.30 Udlevering af fakler til de første 200 gæster
Vi mødes på plænen ved Flagstangen og tænder fakler - sammen med Hr Julemand og Julepatruljen. - 17.00 Fælles fakkeloptog på 1000m stien rundt om FÆNGSLET
Fakkeloptoget ender i Fængselsgården, hvor du kan opleve et helt nyt spektakulært ildshow, der kulminerer i tændingen af de helt nye lyskæder med mere end 20.000 dioder og 200 kvm på Vestfacaden af FÆNGSLET. I fællesskab oplyser vi Fængselsgården med fakler og hyggelige julelys - sammen markerer vi julen ved denne tænding af Jul på FÆNGSLET.
I er velkommen til at medbringe hund, hvis den holdes i snor.
Tilmeld dig de to Facebook-events og hold dig opdateret.
Alle stande til julemarkedet er udsolgt.