Er du klar på en sjov og udfordrende masseflugt på MTB fra FÆNGSLET?
Den 13. oktober afholdes MTB Prison Break. Her flygter 800 MTB’ere fra FÆNGSLET og ud i terrænet omkring Horsens.
Der er ruter på 25 og 50 km. Alle kan være med - også hvis det er dit første MTB "race". Der er fokus på fællesskab og hygge mere end på hurtigere tider og podiepræmier. Efter mål er der en velfortjent medalje og grillpølse med en øl/sodavand. Før løbet får du selvfølgelig taget dit mug shot. Tag fat i venner og familie og bryd ud i friheden sammen. Eventet er for alle aldre (min 8 år på 25 km. ruten og min 11 år på 50 km ruten).
MASSEFLUGT:
Alle starter på samme tid - til lyden af sirener, hundegøen og høj musik. Det er tilladt at deltage på gravel og el-MTB.
LANG FLUGTRUTE 50 km:
Til dig i god form. Ruten kan gennemføres med bare lidt erfaring. Ruten er let til middel i sværhedsgrad. Det er flugten, fællesskabet og temaet der trækker dig til MTB Prison Break.
KORT FLUGTRUTE 25 km:
Til den letøvede MTB´er. En rute, der egner sig til dig, der kører et af dine første løb - måske det første. Og til dig, der synes, temaet er fedt sammen med dine MTB venner.