Thomas Helmig og Phlake spiller på FÆNGSLET den 30. juni 2023.
Både Thomas Helmig og Phlake har haft et stort år i 2022: Thomas Helmig gav bl.a. sin første stadionkoncert i eget navn på hjemmebanen i Aarhus foran 30.000 fans, væltede Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene, Smukfest i Skanderborg, Tinderbox i Odense og en uannonceret surprise-koncert på Northside Festival.
Phlake har lagt scenerne ned på Grøn Koncert i år, og de har i den grad gjort sig bemærket i den danske musikbranche med deres tekstunivers og fængende melodier. I dette efterår er Phlake på Europa-turné, men til sommer er de heldigvis tilbage i Danmark, så vi kan få en fest i Horsens!
Det er ikke første gang, vi har besøg af hverken Thomas Helmig eller Phlake i Horsens, og vi er utrolig stolte over og glade for at kunne byde to så dygtige kunstnere og bands velkommen tilbage til vores by – og så i skøn forening.
Tilmeld dig Facebook-eventet og hold dig opdateret.
PROGRAM
17.00 Pladsen åbner
20.00 Phlake
22.00 Thomas Helmig
Alle tider er cirkatider og kan ændres uden varsel.
Husk dog på, at forlader du koncertpladsen, kan du ikke komme ind igen!