FAGLIGT PERSONALEARRANGEMENT
Med et fagligt personale-arrangement på FÆNGSLET kommer I ikke blot igennem dagsordenen, I får også en masse gode historier med hjem. Uanset om I er 8 eller 800 personer, har vi et autentisk lokale, der passer lige til jer.
Det uniformerede personale tager imod jer ved den ikoniske grønne indgangsport og eskorterer jer rundt på den store fængselsgrund. Med dem som ledsagere er I i trygge hænder! Og hvis I vil høre mere om FÆNGSLET, fortæller de hellere end gerne.
Når I tager hul på dagsordenen, kan I glæde jer over, at AV-løsningerne ikke længere ligner dem fra fængselstiden. Alle tekniske faciliteter er nu af professionel kvalitet og særdeles brugervenlige.
Hvis programmet tillader det, kan I tilvælge en aktivitet fx teambuilding i fængselsgården, en rundvisning i Fængselsmuseet eller et foredrag med en tidligere indsat/ansat.
Frokostseancen kan også være en oplevelse i sig selv – forestil jer bænke, stålbakker og storkøkken-vibe som i amerikanske fængselsfilm. Maden kan krydres med et sjovt indslag, hvor skuespillere fra Komediehuset giver den hele armen som fanger og betjente.
Uanset hvilket setup, I ønsker, tager I ikke kun et fagligt udbytte med hjem. I er også en oplevelse rigere.