Private fester 

Fester på FÆNGSLET er bare sjovere. Måske er det fordi, rammerne indbyder til lidt rebelsk opførsel. Eller måske er det fordi, der bare er lidt mere at tale om, når man er buret inde.

I samme øjeblik I går ind gennem de grønne porte, bliver I ramt af følelsen af at være på et filmsæt. Det hele er stort. Brutalt. Dette står i skarp kontrast til, hvor hyggeligt et gammelt værkstedslokale faktisk kan blive, når det er pyntet flot op. Farvede lamper, levende lys og hvide duge gør underværker.

Rammerne gør det oplagt at holde en temafest. Og i den forbindelse er vi altid behjælpelige:

Ønsker I mad serveret i stålbakker? Skal der stilles op til lege eller konkurrencer i lokalet? Skal der åbnes for FÆNGSLETs ’Jailhouse Bar’, hvorfra I kan bestille cocktails?

I bestemmer selv, hvor meget I har lyst til at hoppe med på fængsels-tematikken. Kom i jeres stiveste puds – eller det mest stribede. Det er jeres valg. Stensikkert er det dog, at ingen af jer kommer ud, før I har haft en god aften.

*psst* Er det nødvendigt at sove rusen ud? Så kan vi anbefale FÆNGSLETs eget vandrehjem SleepIn, der er indrettet i den gamle sygeafdeling på statsfængslet.

Se de unikke lokaler

VI SØRGER FOR DET HELE 

Når du holder fest på FÆNGSLET, skal du ikke røre en finger, vi sørger nemlig for det hele - opdækning, servering og rengøring - og måske også en røverhistorie eller to. 

  • Velkomst
  • 3 retters menu
  • Kaffe/the med sødt
  • Øl/vand/vin efter forbrug
  • Festligt pyntet lokale og fuld service
  • Tilkøb af natmad: 95,- DKK pr. person

DKK 775,- pr. person

Minimum 25 personer. Børn under 12 år - halv pris. 

 

 

  • Velkomst
  • 3 retters menu
  • Kaffe/the med sødt
  • Øl/vand/vin ad libitum
  • Festligt pyntet lokale og fuld service
  • + Natmad
  • + Sjusser

DKK 1.525,- pr. person

Minimum 25 personer. Børn under 12 år - halv pris. 

firmafest BAG TREMMER?

Vil du holde et brag af en fest med dine kollegaer? Så smid dem bag tremmer!

På FÆNGSLET garanterer vi en god fest, om end I vil holde jeres egen ”lukkede” fest eller deltage i den store fællesjulefrokost sidst på året. Begge muligheder vil give en oplevelse udover det sædvanlige.

Læs mere her: Fest på FÆNGSLET

Kontakt FÆNGSLET nu!

Kontakt os for at høre mere om mulighederne for underholdende, tankevækkende eller sjove og fængslende aktiviteter i løbet af festen.

Tlf: 76 10 00 11
arr@faengslet.dk

SE OGSÅ

FÅ MERE UD AF DIT BESØG