Filtrer efter kategori
Fængselsmuseet
Rundvisninger
Sport
Børn
Andre
Udstilling
Design
Åbning
Kunst
Unge
Fængselsmuseet
FÆNGSLET
Kultur
Debat
loading

Prison Weekend

Tatoveringer, motorcykler og en ny flugttunnel er, hvad Kristi himmelfartsdagene byder på i de rå og autentiske fængselsrammer, når Prison Ink tattoo convention, Horsens State Prison Motorcycle Festival og Fængselsmuseet byder velkommen til tre unikke events fra d. 25-27. maj.

Det hele skydes i gang med et brag på Kristi himmelfartsdag, hvor Rammstein får varmet grundigt op til de tre events med deres spektakulære show på koncertpladsen ved FÆNGSLET.

Bemærk at Fængselsmuseet alle dage i Prison Weekend åbner kl. 11:00.

Horsens State Prison Motorcycle Festival

For tredje gang slår FÆNGSLET portene op til en MC-folkefest, hvor det i tre dage handler om vind i håret, grej, god livemusik og at møde nye og gamle venner, der også kører på de tohjulede maskiner. Til motorcykelfestivalen kan man opleve MC-udstillere, masser af shows, konkurrencer og nyde øl, drinks og lækker mad i både udstillingsområdet og i det hyggelige chill out område.  Den store MC-parade igennem Horsens, hvor landets flotteste motorcykler luftes, er en tilbagevendende tradition med start fra FÆNGSLET.

Horsens State Prison Motorcycle Festival - FÆNGSLET

Rammstein

Kr. Himmelfartsdag, d. 25. maj, bringer Rammstein deres spektakulære show til FÆNGSLET i Horsens.Efter en lang række udsolgte shows på dette års verdensturné fortsætter Rammstein succesridtet ind i 2017.

Rammstein - Pressefoto fra Horsensandfriends - FÆNGSLET i Horsens

Prison Ink

Den internationale tattoo convention Prison Ink afholdes for tredje år i streg. 200 af verdens bedste tatovører samles fra 20 forskellige lande og vil i tre dage få FÆNGSLET til at summe af lyden fra tatoveringsmaskiner. Det sker, når portene åbnes d. 25. maj kl. 11. til en weekend med fokus på kropskunst af højeste klasse. Til Prison Ink kan man som besøgende opleve tatoveringer blive lavet på helt tæt hold og få et indblik i en verden, man måske ikke kender, og man kan også få lavet sin drømmetatovering.

Fængselsmuseet

Som noget helt nyt kan man gå i flugtkongen Carl August Lorentzens fodspor i Fængselsmuseet, når rekonstruktionen af hans 18 meter lange flugttunnel åbner den 20. maj. Tunnelen bliver den nye, spektakulære udgang af Fængselsmuseet. Men inden du kommer så langt, har du mulighed for at gå en spændende rundtur i Europas største fængselsmuseum og få et sjældent indblik i fængselslivet gennem 153 år i Danmark.

Under Prison Weekend kan du med en billet til Rammstein, Horsens State Prison Motorcycle Festival eller Prison Ink i hånden, købe entrébillet til Fængselsmuseet for kun kr. 65,-. Vælger du kun at besøge museet, er der normal entrépris på kr. 105,-.

Pris og billet

Det er fordelagtigt at købe kombibilletter til to eller flere af arrangementerne samlet, da du derved opnår rabat. Det kan du gøre i linket herunder, hvor du også kan se priserne på de forskellige arrangementer.

Kontakt

Rehni Lund Larsen
Administrationskoordinator

+45 8877 4205
rll@faengslet.dk