Det kan du opleve
Fængselsmuseet er fyldt med fængslende og fascinerede fortællinger, som gør dig klogere på livet bag tremmer. Celler, gange, kirke og "rockergang" står, som da fængslet lukkede i 2006, mens den autentiske fangekælder og rekonstruktionen af Lorentzens flugttunnel tager dig med på en rejse tilbage i tiden. 150 års fængselshistorie bliver levendegjort af lyde, skygger og dramatiserede historier.
Prøv også de spændende familieaktiviteter - tag på gådejagt og se, om I får adgang til friheden, flygt gennem flugttunnelen i VR eller find de indsattes bortfløjne fugle.