på egen hånd
Fængselsmuseet emmer af bemærkelsesværdige historier, du kan fordybe dig i på egen hånd. Det kan være de personlige fangefortællinger, Lorentzens fascinerende flugt, den sidste henrettelse, spørgsmålene i debatrummene eller nogle af de mange andre stop, du kan gøre undervejs. Det er nemt at finde rundt, følg blot skiltene på de forskellige etager.
BLIV GUIDET RUNDT MED LYDFORTÆLLINGER
Du kan blive guidet rundt på den store fængselsgrund med historiske fortællinger i ørerne med Fængselsmuseets app. Lyt til 20 spændende og medrivende fortællinger om FÆNGSLETs historie helt tilbage fra 1853 og op til 2006. Bliv klogere på den historiske bygning og de mange ting, der er foregået bag den massive mur.
Hør blandt andet historien om en fanges livsfarlige flugt i desperation efter at komme ud og opleve sit barns fødsel, hvorfor der i 1984 blev monteret 200 meter NATO-pigtråd på den østlige ringmur og find ud af, hvad chokoladejulekalendre, pileflet og postsække har med fængslet at gøre.
Er I flere, der besøger Fængselsmuseet, kan I benytte samlyt-funktionen og lytte til lydfortællingerne samtidig.
Download app’en ”Fængselsmuseet” og tag et kort med Fængselsfortællinger ved den store port til højre for billetsalget, og lyt dig rundt om den fantastiske fængselsbygning.
VIL DU VIDE MERE?
Autismevenlig præsentation af museet
Her kan du finde en autismevenlig præsentation af Fængselsmuseet, som med billeder guider dig gennem museet skridt for skridt.
KONTAKT RECEPTIONEN
Ved henvendelser om billetsalg og rundvisninger kontakt receptionen.
Telefonen er åben:
Man-fre kl. 9-16
Lør-søn kl. 10-16
Tlf: 76 10 00 11
Mail: kontakt@faengslet.dk