Filtrer efter kategori
Koncerter
Fængselsmuseet
Rundvisninger
Festival
Børn
Udstilling
Marked
Design
Kunst
Musik
Messe
Unge
Fængselsmuseet
FÆNGSLET
Kultur
Fængselsgården
Nordgården
Debat
Magasinet
loading

PÅ EGEN HÅND

Når du besøger Fængselsmuseet på egen hånd, bestemmer du selv, hvad du gerne vil fordybe dig i på museet. Det kan være de personlige fangefortællinger, børn af fanger, spørgsmålene i debatrummene, den sidste henrettelse eller nogle af de mange andre stop, du kan gøre undervejs. Det er nemt at finde rundt på de forskellige etager, da du blot skal følge pilene, der viser vej.

SÆRUDSTILLING – HEZEKIAH SMITH

Åbner fredag d. 24. marts kl. 10.00.

Den 31. marts for 100 år siden solgte Danmark de Vestindiske Øer til USA. Det fik stor betydning, også for Hezekiah Smith som var vestinder, dansk statsborger og fange i fængslet i Horsens. En udstilling om de vestindiske fanger og statsborgerskab.

Udstillingen løber fra den 24. marts – søndag den 31. december 2017 på FÆNGSLET i Horsens.

Åbningstider og priser

Praktisk info

VIL DU VIDE MERE?

id-kort

Vidste du, at det er muligt at følges med en tidligere fange eller ansat i fængslet, når du går en tur i Fængselsmuseet?

Du skal bare vælge et eller flere af de ti ID-kort, der hænger i ”Slusen”, når du begynder din rundtur. Kortet kan du scanne flere steder i museet og frem toner film, billeder eller tekster, hvor personen fortæller dig sin historie. Se mere i filmen herunder. Længere nede på denne side kan du også læse mere om de ti identiteter.

 

PERSONLIGE FORTÆLLINGER I FÆNGSELSMUSEET

Når du besøger Fængselsmuseet, kan du få følgeskab af en tidligere fange eller ansat. Du vælger mellem 10 personer og tager et ID-kort. På udvalgte steder i museet vil de tone frem, som lyd eller film, og fortælle om deres oplevelser. Før du forlader museet, kan du vælge at få tilsendt en kode. Koden giver dig adgang til endnu mere viden om din personlige fortæller på museets hjemmeside.

Vil du vide mere om de 10 personer før dit besøg?

Alfred Vandborg Mortensen
Fange nr. 93 er opvokset på børnehjem. Han har flere domme for tyveri bag sig, da han som 20-årig kommer til fængslet i Horsens. Fange nr. 93 har svært ved at indordne sig de strikte regler i fængslet, hvor han får 28 disciplinære straffe og forsøger at flygte.

Arne Frederiksen
Fængselsinspektør Arne Frederiksen bor med sin familie på fængslets område. I fængslet kaldes han for ”onkel Arne”. Han er overbevist om, at ”frihedsberøvelse kun kan og bør være den allersidste udvej, samfundet i en slags nødværge anvender”.

Carl August Lorentzen
S.36 er en notorisk pengeskabstyv, og han får i alt 9 domme for tyveri. Han er også kunstner, og en fængselsinspektør betegner ham som ”en af de mest interessante og højintelligente fanger og menneskepersonligheder, jeg har mødt”.

Christen Larsen Tislumbunken
Fange nr. 1 er den første fange i det nye fængsel. Han har siddet i fængsel før, men siden er der kommet nye tanker om straf og forbedring, som får betydning for hele hans ophold. På maden, arbejdet, disciplinen og religionen.

Dan Carl Kristensen
H.1274 er vaneforbryder med mange domme, og han afsoner i alt ca. 25 år. Han skriver en beretning om oplevelser i fængslet, og hvad de betyder for ham. Om dengang han blev lagt i spændetrøje, sang i fangekor og lærte at brodere.

Ingeborg Lomholt
Organist Ingeborg Lomholt har tæt kontakt til fangerne, både når de sidder i fængslet, og når de bliver løsladt. Hendes holdning er, at ”jeg kan ikke lide, det de har gjort, men jeg holder af dem som mennesker, og de er mere end deres forbrydelse”.

Niels Jensen
Niels Jensen er ansat i 47 år som fængselsbetjent og sygebetjent. Han bliver kaldt for ”Bøllen” fordi, ”jeg havde en fast Haand, og det maatte man ogsaa have”. Den faste hånd brugte han også i arbejdet med at forbedre forholdene for de ansatte.

Rickey Iversen
F.2781 sidder 14 måneder varetægtsfængslet i isolation, før han i 1997 får en livstidsdom på 16 år. Dommen synes han er ”som en halv frifindelse”, for nu kan han arbejde hos f.eks. maleren, hvor han maler cellegange. I fritiden bygger han strengeinstrumenter.

Sonny Rasmussen
F.3771’s ungdomsår er præget af druk, slåskampe og pengeskabstyverier, og han får sin første fængselsstraf som 17-årig. Vold og narko er en del af hverdagen i fængslet, hvor han sælger stoffer og selv ender med at blive afhængig.

Søren Mathiasen
Fange nr. 3 sidder næsten 50 år i fængsel, hvor han skriver fabulerende breve. Fængslet indlægger ham på sindssygehospital, men han bliver sendt tilbage. Da han endelig overflyttes til Aarhus Sindssygehospital, afgør de efter 11 måneder, at han kan løslades.

Kontakt

Ring på +45 76 10 00 11

Eller skriv til kontakt@faengslet.dk