Praktisk info
På denne side finder du diverse praktiske oplysninger, som kan hjælpe dig til at få den bedste oplevelse i Fængselsmuseet.
Parkering
Der er gratis parkering på FÆNGSLETs område og et begrænset antal p-pladser for busser. P-pladser for handicappede findes på Fussingsvej ved Spisehuset 8F i forbygningen.
Ved travlhed er der også mulighed for at parkere i området omkring FÆNGSLET eller benytte de alternative p-pladser ved Vesthallen på Fussingsvej et par minutters gang fra hovedindgangen. Busser med museumsgæster kan ikke forvente parkeringsmuligheder op til og på koncertdage, men må gerne afsætte og afhente passagerer tæt på FÆNGSLET afhængig af arrangementet.
Handicap-forhold
KØRESTOLE/GANGBESVÆREDE
OBS – juli 2020: BEMÆRK at vi lige nu har driftsudfordringer med vores elevator, og vi kan derfor ikke garantere, at den er i drift når du besøger os.
FÆNGSLET er jo en gammel størrelse, og i 1853 var der ikke tænkt så meget på tilgængelighed.
Til gengæld har vi installeret ramper, elevatorer m.m. inde på museet, der gør det muligt at komme rundt i udstillingsområderne på de forskellige niveauer.
Ramperne der fører ind til bygningen er dog meget stejle, og kan være svære at komme op af på egen hånd. Butikspersonalet hjælper meget gerne til hvis I har behov for hjælp. I enkelte mindre lokaler er nogle dørkarme smalle, så der kan opstå problemer med en større kørestol.
Der er handicapparkering lige ved indgangen til FÆNGSLET og handicaptoilet i bygningen.
Åbningstider og priser
Fængselsbutikken
Hunde
Det er ikke tilladt at medbringe hunde på udstillingsområderne, men de er velkomne i snor på vores udendørsarealer. Inde i forgården har vi placeret to hundekroge ved et mindre græsareal, hvor jeres medbragte hund kan placeres under jeres besøg på Fængselsmuseet. Vandskåle kan lånes i Fængselsbutikken, så husk at informere vores butikspersonale om dette, så de kan sørge for vand til jeres hund. Hvis I ikke ønsker at hunden skal være alene i sommerhuset eller i bilen, er I mere end velkomne til at placere den på det anviste sted i forgården. Husk nu at samle efterladenskaber op.
Kontakt
Tlf. nr.: +45 7610 0011
kontakt@faengslet.dk