horisontudvidende SKOLEUDFLUGT 

Med en skoleudflugt til fængslet får eleverne mulighed for at tilegne sig viden og værktøjer til at forstå og formulere deres egen mening om svære etiske dilemmaer i et demokratisk retssamfund – hvordan og hvorfor straffer vi? 

Stjernedrys på Fængselsmuseet
I Enner Mark Fængsel og Aabenraa Arrest fletter indsatte hvert år julestjerner - og 1000 af dem bliver Fængselsmuseet pyntet op med til jul.

I dette års juleaktivitet får I mulighed for selv at prøve kræfter med de indsattes arbejde, når I både skal klippe julestjerner og samle klemmer. Sammen skal vi se, om vi kan lave den længste guirlande i Fængselsmuseets historie.

Mange indsatte har siddet i julen og savnet dem derhjemme. Derfor har de ofte sendt kærlige julehilsner hjem. På samme måde skal I skrive en julehilsen til en, I kender og holder af.

Når stjerne, klemme og julehilsen er klar, går vi i fængselskirken, hvor hilsnerne læses højt. Fængselsmuseet trakterer med en lille julesmåkage, mens der fortælles jule-røverhistorier om skøre julegaver, chokoladesnyd og vilde flugtforsøg. Til sidst hænges stjernerne op på den lange cellegang og pynter museet til glæde for alle besøgende.

Pris: GRATIS for daginstitutioner og skoler i Horsens Kommune. 500 kr. for øvrige.

Varighed: 1 time og 30 minutter

BOOK juleaktiviteten på mail: faengselsmuseet@horsens.dk.

Aktiviteten kan bookes tirsdage og torsdage i tidsrummet 10.00-11.30 eller 12.00-13.30 fra den 18. november til og med den 18. december 2024.

Med en rundvisning får I et unikt indblik i fængselslivet gennem 153 år - hør fortællinger om fangernes flugtforsøg, handel med stoffer og hverdagslivet i fængslet. Rundvisningernes indhold tilpasses i forhold til indskoling, mellemtrin og udskoling. Rundvisningerne er dialogbaserede, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

En rundviser kan max have én klasse med på rundvisning. Er I derfor to klasser eller flere, skal der bookes ekstra rundvisere. Det er derfor ikke muligt at slå flere klasser sammen. En rundvisning varer ca. 60 minutter

Hvis fangerne ikke overholdt reglerne i fængslet, kunne de blive idømt en disciplinærstraf. Lær om fængselsforholdene i begyndelsen af 1900-tallet og vær med til at gætte, hvilken straf fangens forseelse kunne give.

Denne aktivitet er et dilemmaspil, hvor eleverne spiller rollen som fange. Gennem aktiviteter og dilemmaer lærer de om fængselshistorie i begyndelsen af 1900-tallet. Aktiviteten har et særligt fokus på disciplinærstraffe herunder valg og konsekvenser.

Tilrettelagt over virkelige sager fra fængslets arkiver. 

Læs hele forløbsbeskrivelsen i Museum Horsens’ undervisningskatalog.

 

Fag: Historie og dansk

Pris: GRATIS for Horsens Kommunes skoler. 1.100 kr. for øvrige skoler

Varighed: 2 timer 

Sted: FÆNGSELSMUSEET

Tilkøb: Rundvisning i Fængselsmuseet kan tilkøbes eller bestilles særskilt

 

BOOK forløbet på: horsensmuseum@horsens.dk

Din booking-mail skal indeholde følgende oplysninger:
1. Navn på ønsket undervisningsforløb
2. Minimum to ønsker til dato for museumsbesøget
3. Navn på skole/institution
4. Hvilken klasse
5. Antal elever (max. en klasse ad gangen)
6. Antal lærere/pædagoger
7. Navn på kontaktperson
8. Kontaktpersons e-mail
9. Telefonnummer
10. EAN-nummer OG CVR-nummer uden for Horsens Kommune
11. Information om deltagere: Særlige behov og hensyn mm.
Dit forløb er booket, når du modtager en bekræftelsesmail.

Klokken lidt over 7 om morgenen den 8. november 1892 bliver en mand ført frem i gården på Horsens Straffeanstalt. Ti minutter senere er han død. Dette bliver den sidste henrettelse i Danmark med økse.

Med udgangspunkt i Fængselsmuseets udstilling Henrettelsen og fortællingen om den dødsdømte Jens Nielsen får eleverne en personlig vinkel på diskussionen om brug af dødsstraf – både historisk set og med tråde til nutiden.

Formålet med forløbet er at inddrage eleverne som aktive medformidlere af historien.

Læs hele forløbsbeskrivelsen i Museum Horsens’ undervisningskatalog.

  • Fag: Historie, dansk, samfundsfag, engelsk, tysk, museologi
  • Pris: GRATIS for ungdomsuddannelser i Horsens Kommune. 1.100 kr. for øvrige skoler
  • Varighed på museumsbesøg: 2-2,5 timer
  • Sted: FÆNGSELSMUSEET

 

BOOK forløbet på: horsensmuseum@horsens.dk

Din booking-mail skal indeholde følgende oplysninger:
1. Navn på ønsket undervisningsforløb
2. Minimum to ønsker til dato for museumsbesøget
3. Navn på skole/institution
4. Hvilken klasse
5. Antal elever (max. en klasse ad gangen)
6. Antal lærere/pædagoger
7. Navn på kontaktperson
8. Kontaktpersons e-mail
9. Telefonnummer
10. EAN-nummer OG CVR-nummer uden for Horsens Kommune
11. Information om deltagere: Særlige behov og hensyn mm.

Dit forløb er booket, når du modtager en bekræftelsesmail.

Tag på et unikt lejrskole-ophold bag tremmer og giv eleverne fagligt udbytte og hyggeligt samvær. Klassen kommer til at bo i den gamle sygeafdeling i Nordgården, der nu er ombygget og har fået navnet SleepIn. Bygningen rummer 50 sengepladser fordelt på 22 værelser med plads til 1 – 4 personer i hver celle, og der er bad og toilet på gangene.

Læs mere her

Fængselsmuseet tilbyder en særligt tilpasset rundvisning til gymnasieklasser, som tager udgangspunkt i en ellers lukket verden. Indholdet er baseret på straf- og fængselshistorie fra 1800-tallets straffeanstalter til nutidens moderne fængsler og alternative staffemetoder. Rundvisningen er dialogbaseret og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Rundvisningen varer ca. 60 minutter.

ENTRÉPRISER

Børnehaver, folkeskoleklasser og efterskoler:
(0.–10. klassetrin inkl. passende antal lærere)

Gratis entré

Ungdoms- og almene voksenuddannelser samt
ungdoms-, erhvervs- og produktionsskoler:
(inkl. passende antal lærere) 

Gratis entré

Videregående uddannelser:

Alle over 18 år betaler normal entré


priser på Rundvisning

Rundvisning for skoleklasse eller børnehave:
(0.-10. klassetrin) fra Horsens Kommune

Rundvisning for skoleklasse eller børnehave:
(0.-10. klassetrin) fra øvrige kommuner

Gratis

DKK 600,-

Rundvisning for gymnasieklasser fra Horsens Kommune:

Rundvisning for gymnasieklasser fra øvrige kommuner:

Gratis

DKK 750,-

Rundvisning for alle andre typer af skoler: Læs mere om priser og booking her

Vi anbefaler, at I som skoleklasse besøger Fængselsmuseet på hverdage frem for i weekender og skoleferier.

FORESPØRG PÅ EN SKOLEKLASSERUNDVISNING

Skolerundvisninger er for folkeskoleklasser eller private skoleklasser. Som udgangspunkt er der plads til én klasse pr. rundvisning.

Ungdomsskoler, videregående uddannelser, gymnasier, dagtilbud eller andre kan booke almindelige Grupperundvisninger her.

Vælg en eller flere

Bemærk, at dette IKKE er en endelig bekræftelse, men blot en forespørgsel. Du vil inden for fem arbejdsdage modtage en bookingbekræftelse eller et svar på forespørgslen.

KONTAKT RECEPTIONEN

Ved henvendelser om billetsalg og rundvisninger kontakt receptionen.

Telefonen er åben: 
Man-fre kl. 9-16
Lør-søn kl. 10-16

Tlf: 76 10 00 11

Mail: kontakt@faengslet.dk

Mere om Fængselsmuseet

FÅ MERE UD AF DIT BESØG