Skoleudflugt
Fængselsmuseet tilbyder skoleudflugt til FÆNGSLET. Målet med udflugten er at give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og værktøjer til at forstå og formulere deres egen mening om svære etiske dilemmaer i et demokratisk retssamfund – hvordan og hvorfor straffer vi? Som udgangspunkt kan alle årgange få gavn af de rundvisninger vi tilbyder.
Skolerundvisning (for 4.-10. klassetrin)
En rundvisning varer ca. 60 minutter og foregår i Fængselsmuseet. Rundvisningerne er dialogbaserede, og formidleren kan med sin store baggrundsviden svare på de spørgsmål, som uundgåeligt dukker op i løbet af turen. Rundvisningernes indhold tilpasses i forhold til indskoling, mellemtrin og udskoling. En rundviser kan max have én klasse med på rundvisning. Er I derfor to klasser eller flere, skal der bookes ekstra rundvisere. Det er derfor ikke muligt at slå flere klasser sammen.
Del dine oplevelser med os: #Fængslet

Entrépriser for skoler
Skoleklassetilbuddet gælder kun hvis der følger et passende antal undervisere/voksne med gruppen. Vi foretrækker, at I som skoleklasse besøger Fængselsmuseet i hverdage mellem kl. 10-13, og dermed IKKE i weekender, skoleferier samt i højsæsonen i juli og august. Underviseren har det fulde ansvar for elevernes opførsel og handlinger under opholdet.