Filtrer efter kategori
Fængselsmuseet
Rundvisninger
Børn
Udstilling
Kunst
Kultur
loading

Et imponerende tunnelsyn

|

22. februar 2017

Det skrider fremad med konstruktionen af Lorentzens flugttunnel på FÆNGSLET. Den 21. februar ankom de centrale betonelementer og nedsænkningen forløb helt efter planen. Nu begynder det for alvor at ligne noget!

De tonstunge betonelementer, der kommer til udgøre skelettet i rekonstruktionen af Carl August Lorentzens berømte flugttunnel, ankom om morgenen den 21. februar – det var en imponerende begivenhed at være vidne til! Maskinerne måtte kæmpe både med og mod elementerne, da en kraftig vind blæste ind over FÆNGSLETs forgård, og gjorde nedsænkningen en smule mere nervepirrende. Men, som Lorentzen ville have bemærket, ’Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej’, og på plads kom de. Elementerne, altså.

Både DR|K og TV2-Østjylland var på pletten og sikrede sig, at det historiske øjeblik blev foreviget. Indslaget fra TV2-Østjylland kan ses her:

Tunnellen kan opleves i sin helhed fra den 20. maj, hvor du får mulighed for at følge i Lorentzens fodspor.

NB: Fængselsmuseet holder lukket i dagtimerne den 20. maj grundet reception, men åbner igen om aftenen kl 22-02.

Når man går rundt i fængselsmuseet, ender man sin rundgang nede i Lorentzens celle, hvorfra han flygtede. Derefter kommer man ned i tunnellen og går den vej Lorentzen gravede, 18 meter under forgården, og kommer op i forvalterens bolig, ligesom Lorentzen gjorde.”

Astrid Søes Poulsen, Direktør for FÆNGSLET (til TV2-Østjylland)