Filtrer efter kategori
 
Koncerter
Fængselsmuseet
Rundvisninger
Festival
Læsning
Børn
Andre
Udstilling
Marked
Design
Åbning
Kunst
Musik
Messe
Unge
Mode
Fængselsmuseet
FÆNGSLET
Kultur
Debat
loading

FÆNGSLET OG AC HORSENS TEAM’ER OP

|

8. september 2017

FÆNGSLET er igen på banen som trøjesponsor for AC Horsens med ”købet” af Bjarke Jacobsen og Thomas Kortegaard. Dermed er bolden givet op til endnu et resultatskabende samarbejde mellem de to største kulturelle spillere i Horsens.

Sportsglæde er der masser af på FÆNGSLET. Men der er nu også helt andre grunde til, at FÆNGSLET endnu engang er trøjesponsor for byens hold.

Det handler nemlig først og fremmest om den synergi, der opstår, når to kulturelle institutioner i samme by arbejder hen imod et fælles mål.

Vi har valgt at blive sponsor, fordi vi som en vigtig oplevelsesvirksomhed i Horsens gerne vil støtte et andet vigtigt kulturbrand i byen”, fortæller FÆNGSLETs direktør Astrid Søes Poulsen.

Det er vigtigt, at vi og Horsens bliver markeret inden for og uden for bygrænsen, og for os har det den største effekt at gøre det sammen med AC Horsens

 

GOD EKSPONERING

Med FÆNGSLETs position som partner i det gule sponsornetværk, følger der naturligvis også en masse god medieomtale.

Netop derfor skal valget af Bjarke Jacobsen og Thomas Kortegaard ikke ses som tilfældigt.

Det er en spiller fra bagkæden og en spiller fra den centrale midtbane, og vi har en forventning om, at de ofte vil være i fokus, når kampene bliver vist i TV. Det vil give os værdifuld eksponering – også uden for bygrænsen”, fortæller Astrid Søes Poulsen, der ligeledes ser frem til samarbejdet i sponsornetværket.

Gennem netværket i AC Horsens vil vi også arbejde på at gøre opmærksom på, at man kan bruge FÆNGSLET til besøg, møder og mange andre ting, så vi får skabt noget trafik op til os”, siger hun.

 

Direktøren for FÆNGSLET og to spillere fra AC Horsens

“Vi skal som to store, markante brands i byen være gode til at hjælpe hinanden med at markere egne organisationer og byen på en god måde – både over for horsensianere og folk, der ikke kommer her fra byen. Vi har fået skabt et stærkt brand i Horsens, hvor vi er stolte af vores by, og det vil vi gerne være med til at videreføre sammen med AC Horsens.”

– Astrid Søes Poulsen, Direktør for FÆNGSLET