Filtrer efter kategori
 
loading

Halloween på FÆNGSLET

|

24. september 2018

Opskriften på en uhyggeligt god efterårsferie med familien

FÆNGSLET byder inden for til den stærkeste cocktail af efterårsaktiviteter nogensinde. Cocktailen består, som alle gode heksebrygge, af seks ingredienser – og tilsammen damper og ryger de af familie(u)hygge. Læs mere om dem nedenunder.

 

Halloween på fængslet

Dystopia Entertainment skaber (u)hygge for børn og familier mandag-torsdag i efterårsferien.

 

For alle børn over 5 år: Halloween-workshops

På FÆNGSLET står Dystopias flinke frivillige klar til at få dig i ægte Halloween-humør. Lån en kniv og en skabelon af dem og skær en flot græskarlygte. De er også vildt gode til at lave ansigtsmaling, hvis du har lyst til at prøve det.

Og så er de eksperter i at lave special effects makeup, så det fx. ser ud som om, du har et stort sår i panden. Uanset hvad, du er udklædt som til Halloween, kan et kunstigt sår være et frisk pift til udklædningen: Måske har Batman været oppe at slås? Og måske har Prinsesse Elsa fået frostbid? Kun fantasien sætter grænser.

Husk at købe din billet på forhånd, så du ikke risikerer at komme forgæves. Det er muligt at købe billetter til timeslots fra kl. 11:00 – 16:00.

 

11:00 – 16:00
50 kr.

 

For børn over 8 år: Kraniejagt

Hvis du er over 8 år, så kan du også gå på jagt efter kranier i den mørke fængselskælder – hvis du tør?

Sammen med en lille håndfuld andre børn bliver du lukket ind i FÆNGSLETs kælder og bliver udstyret med en UV-lommelygte. Jeres mission er nu at lede efter 10 lysende kranier i de øde gange. Hvordan mon jeres jagt kommer til at gå? Og er der mon andre end jer nede i kælderen?

Husk at købe din billet på forhånd, så du ikke risikerer at komme forgæves. Det er muligt at købe billetter til timeslots fra kl. 11:00 – 16:00. Det tager mellem halvanden time og to timer at gennemføre alle de uhyggelige aktiviteter. Adgang til alle Halloween-workshops (græskarudskæring, ansigtsmaling og sår-workshop) er inkluderet i prisen for kraniejagten.

 

11:00 – 16:00
125 kr.

 

 


FÆNGSLET for børn

Har du tænkt over, hvordan det mon er, at sidde i fængsel? Når du besøger Fængselsmuseet i efterårsferien, kan du og din familie finde særlige nøglefortællinger, hvor en fange på film fortæller om sin hverdag. Lån en nøgle, lås op for video-fortællingerne og løs sjove opgaver.

Fangen er indsat i Enner Mark Fængsel, og hér har han indspillet små film om sin hverdag, Du kan blandt andet se, hvordan hans celle ser ud, og hvad han laver i løbet af en dag. Og der falder nok også en enkelt flugtfortælling af. Du kan også løse en række sjove opgaver.

 

Gratis for børn. Voksne: 105 kr.

 


Mit fængsel – betjentene fortæller

Kom med en fængselsbetjent på rundvisning gennem det spændende Fængselsmuseum og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Bjarne Karlsen, Erik Tranekær og Kaj Rasmussen har sammenlagt arbejdet næsten 100 år i danske fængsler, heraf en stor del i det gamle statsfængsel i Horsens. De har alle noget på hjertet og giver et levende indblik i en ellers lukket verden.

 

35 kr. + entré

 


Besøg Café Lorentzen

Er I blevet sultne efter alle de Halloween-aktiviteter? Jamen, så er det da godt, at Café Lorentzen har åbent! Her er der altid frisk kaffe på kanden og et sortiment af lækre frokostretter – og kage ikke at forglemme.

 

 


Overnat bag tremmer

Hos SleepIn FÆNGSLET har du mulighed for at tilbringe natten i en af vores 22 autentiske celler fra fængselstiden. SleepIn er indrettet i den gamle sygeafdeling, hvor den ægte fængselsstemning stadig er intakt.

 

De seks aktiviteter – kort fortalt

Halloween-workshops | Græskarlygter, ansigtsmaling og sår-workshop

Kraniejagt | Find kranierne i FÆNGSLETs mørke kælder

FÆNGSLET for børn | Lån en nøgle. Hør fortællinger. Løs opgaver.

Mit fængsel | Fængselsbetjentene fortæller

Besøg Café Lorentzen | Spis til du revner

Overnat i SleepIn | Rusk tremmer i mørket