29.10.2020

Julemarked aflyses og erstattes af Juleoplevelser

Jul på FÆNGSLET er desværre aflyst. Heldigvis kan I stadig komme i julestemning på FÆNGSLET, når vi pynter op til jul og holder en række julehappenings i november og december.

Snemand i fængselsgården under Jul på FÆNGSLET

Vi er rigtig kede af at måtte fortælle, at vi er nødt til at aflyse årets Jul på FÆNGSLET. Vi havde virkelig glædet os til at holde Jul på FÆNGSLET, men sidste uges udmelding fra myndighederne var klar: vi står nu i en alvorlig situation, hvor rettidige beslutninger er afgørende. Vi skal alle tage ansvar og passe på hinanden. Vi har derfor truffet den hårde beslutning at aflyse årets Jul på FÆNGSLET. Allerede købte billetter vil automatisk blive refunderet indenfor 7-10 hverdage.

MEN vi vil stadig gerne være med til at gøre vores for, at I kommer i julestemning i år, derfor pynter vi op som vanligt og sørger for julehygge for både store og små. Kom og besøg nissebyen Snekøbing med kæmpe-snemanden, besøg det julepyntede Fængselsmuseum eller tag en frisk gåtur på Tusindmeterstien – og i Spisehuset 8F kan I i hele december få lækker julemad.

Vi vil løbende offentliggøre flere små hyggelige juleoplevelser, så hold øje med her på hjemmesiden og sociale medier.

Juleoplevelser på FÆNGSLET

Oplev FÆNGSLET i juleversion og med små hyggelige juleoplevelser i løbet af november og december.

20. november-20. december pynter vi op som vanligt og sørger for julehygge for både store og små:

  • Hyg jer i nissebyen Snekøbing med kæmpe-snemanden i Nordgården
  • Kig ind i det julepyntede Fængselsmuseum
  • Tag en frisk gåtur på Tusindmeterstien
  • Nyd lækker julemad og godter i Spisehuset 8F

Se også