Filtrer efter kategori
 
loading

Sommer på Fængselsmuseet

|

28. juni 2019

Sommeren er fyldt med spændende oplevelser på Fængselsmuseet. Hver dag i sommerferien kan du komme med på seks daglige ferierundvisninger eller prøve sjove aktiviteter for hele familien. I kan også tage et ferieophold bag tremmer eller opleve elegant dans i rå rammer, når Verdensballetten gæster FÆNGSLET. Vi glæder os til at byde jer indenfor – og frygt ej, I skal nok komme ud igen!

 

SOMMERFERIERUNDVISNINGER | 1. JULI-11. AUG

Kom med på en af de seks daglige ferierundvisninger på Fængselsmuseet og hør om fange S.36, der forsvandt fra sin celle gennem et lille skab i væggen. 

Hvordan har du det med hestekød og blodbudding? Og hvad siger du til kun to brusebade om måneden? Det kan nok give de fleste lyst til at flygte – og det, er der også en hel del, der har forsøgt gennem tiden. Men få var så kreative som fangen Carl August Lorentzen, der gravede en 18 meter lang flugttunnel. Oplev en præcis rekonstruktion af tunellen og hør flere spændende fortællinger om livet i fængslet.

Tidspunkter: kl. 11:00, 11:30, 12:30, 13:00, 14:00 og 14:30

Book plads på en rundvisning

 

FÆNGSLET FOR BØRN: SJOV FAMILIEAKTIVITET
| 1. JULI-11. AUG

Har du tænkt over, hvordan det mon er at sidde i fængsel? Besøg Fængselsmuseet og lån en særlig nøgle, der giver dig adgang til museets børneaktivitet.

Når du besøger Fængselsmuseet i sommerferien, kan du og din familie finde særlige nøglefortællinger, hvor en fange på film fortæller om sin hverdag i Enner Mark Fængsel. Lån en nøgle, lås op for video-fortællingerne og løs sjove opgaver. Find den hemmelige besked, visitér en celle for skjulte genstande eller prøv en fangedragt i børnestørrelse.

LÆS MERE HER

TAG PÅ FÆNGSELSOPHOLD I SOMMERFERIEN 

Trænger du til en anderledes ferie? Eller mangler I et sted at sove på herreturen, kæresteturen eller cykelturen? Så prøv en overnatning i en tidligere fængselscelle.

Få en autentisk oplevelse fyldt med eventyr og tankevækkende historier på FÆNGSLETs vandrehjem SleepIn. I kommer helt tæt på et liv i fængsel med et ophold i en af cellerne fra fængselstiden. Hver celle har sit eget unikke udtryk, og den ægte fængselsstemning er intakt. I kan også kombinere jeres besøg med en tur på Fængselsmuseet og få en ekstra fængslende oplevelse.

 

VERDENSBALLETTEN DANSER PÅ FÆNGLSET
| 2. AUGUST

Verdensballetten danser elegant i rå rammer på FÆNGSLET den 2. august. Oplev en unik forestilling med nogle af verdens mest berømte balletdansere. 

Få en oplevelse, du sent vil glemme, når balletdansere fra nogle af de mest prestigefyldte kompagnier, klassiske musikere og operasangere optræder på FÆNGSLET. Scenen bygges foran fængselsmuren med de rå mursten som den eneste kulisse, mens et lysspil på bygningen – skabt særligt til forestillingen – vil skabe stærke kontraster mellem arkitektur og ballet. Kom med til sommerens finkulturelle folkefest med højt niveau, uhøjtidelig facon og i spektakulære rammer.