Filtrer efter kategori
 
Fængselsmuseet
Rundvisninger
Festival
Læsning
Børn
Udstilling
Kunst
Musik
Messe
Unge
Fængselsmuseet
FÆNGSLET
Kultur

Kontakt for job

Uopfordrede ansøgninger sendes til job@faengslet.dk

Sydsiden på FÆNGSLET - FÆNGSLET i Horsens

RECEPTIONIST TIL FÆNGSLET

Har du lyst til at modtage FÆNGSLETs mange gæster med et smil og et højt serviceniveau? Og vil du være en del af et nyt receptionsteam, som skal løse en bred vifte af opgaver? Så er der en meget spændende stilling ledig på FÆNGSLET til besættelse snarest muligt.

FÆNGSLET får hver dag besøg af mange forskellige gæster, der kommer for enten at opleve Fængselsmuseet, overnatte i SleepIn, deltage i en erhvervskonference, være med til et af de mange kulturarrangementer i løbet af året eller holde møde med en af de virksomheder, der lejer sig ind på FÆNGSLET. Uanset om gæsten kontakter FÆNGSLET pr. telefon, online eller fysisk skal vedkommende mødes af et professionelt og serviceminded receptionsteam, der tager imod bookinger, svarer på spørgsmål, løser problemer og hjælper gæsten på plads.

Opgaverne i receptionen er:

  • Billetsalg til Fængselsmuseet, herunder bookinger af rundvisninger
  • Butikssalg i museumsbutikken
  • Reception for alle FÆNGSLETs lejere og gæster, herunder svare på alle typer gæstehenvendelser
  • Turistinformation
  • Modtagelse af gæster til SleepIn, herunder bookinger og daglig gæsteservice
  • Medansvarlig for SleepIns vagttelefon

Vi er lige nu ved at sammensætte det bedste receptionsteam, og dertil har vi brug for dig, som:

  • Kan indgå i en vagtplan med vagter primært i dagtimerne (kl. 8-17.30) og hver 3. weekend
  • Har erfaring fra receptionsarbejde, ligesom erfaring fra hotelbranchen vil være en klar fordel
  • Har erfaring med bookingsystemet Picasso eller lign.
  • Kan holde mange bolde i luften
  • Har en god situationsfornemmelse og kan agere derefter
  • Har godt humør og er en god kollega
  • Elsker kundekontakt

Som receptionist referer du den receptionsansvarlige, som vil tilrettelægge vagtplan og arbejdsopgaver.  Det er vigtigt, at du er fleksibel i forhold til sæsonudsving og andre spidsbelastninger ved forskellige arrangementer, der foregår på FÆNGSLET. Stillingen er på 32-37 timer om ugen.

Hvis du kan nikke genkendende til alt det, og samtidig er en udadvendt, smilende, ambitiøs og selvkørende person, der synes, at FÆNGSLET er et super fedt brand, som du brænder for at blive en del af, så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt.

Send din ansøgning og dit CV til konferencechef, Charlotte Ørnsvig på job@faengslet.dk. Fristen for ansøgningen er torsdag den 23. marts kl. 12.00. Samtaler afholdes fredag den 24. marts.