Filtrer efter kategori
Koncerter
Fængselsmuseet
Rundvisninger
Festival
Børn
Udstilling
Marked
Design
Kunst
Musik
Messe
Unge
Fængselsmuseet
FÆNGSLET
Kultur
Fængselsgården
Nordgården
Debat
Magasinet
loading

brudesuite

Et bryllup er både stressende og tidskrævende at planlægge. Måske er det netop af dén grund, at nogen opfandt bryllupsrejsen i tidernes morgen? Uanset hvad, skal din bryllupsrejse naturligvis være noget ganske særligt. Så når bryllupskagen er spist, brudebuketten grebet og takkekortene gjort klar, ja, hvor skal man så tage hen? FÆNGSLET står klar med den perfekte løsning til dig, der ønsker en anderledes og uforglemmelig oplevelse.

Vælg et frivilligt ophold bag tremmer!

Bare rolig, vi skal nok sørge for at I kommer ud igen. I løbet af de senere år, er det gamle statsfængsel i Horsens blevet omdannet til en spirende oplevelsesvirksomhed med vokseværk, og SleepIn er et af de unikke initiativer, der er kommet ud af det. Derfor har I nu muligheden for at indlogere jer i en vaskeægte brudecelle!

 

Praktisk info

Brudesuiten er en hyggelig indrettet celle beliggende på 1. sal med udsigt til fængselsgården. Cellen er lidt større end de andre celler og er indrettet med en dobbeltseng. I loungen udenfor er der mulighed for hygge og nærvær i de originale sofaer fra fængselstiden. Toilet og bad forefindes ude på gangen, og det gælder samtlige værelser. I brusekabinerne er der god plads, og man har privatliv. Der er ikke fjernsyn i cellen, men den originale celleradio virker fortsat. Der er gratis WIFI i alle cellerne.

Læs mere om vores brudesuite og SleepIn her på siden.

BOOKING

Brudesuite inkl. linned og ekskl. forplejning:
2 pers. – DKK 675,-
Fussingsvej 8
8700 Horsens

KONTAKT

SleepIn FÆNGSLET
Fussingsvej 8
8700 Horsens

Tine Nichum, Receptionen
+45 88 77 42 02

Hverdage kl. 09.00-16.00
sleepin@faengslet.dk

 

I weekenden henvises der til FÆNGSLETs modtagelse på telefon +45 88774200

Bor du på SleepIn kan du ved nødstilfælde benytte telefonnummer +45 5060 5961