Filtrer efter kategori
 
loading

FÆNGSLET søger en erfaren serveringsansvarlig

– med stort overblik og ansvar

FÆNGSLET er i rivende udvikling, og vi søger derfor en medarbejder på gulvet til at styre slagets gang i en dagligdag, der rummer alt fra småindkøb til ansvar for store selskaber og møder.

Du skal kunne have det store overblik og tage et selvstændigt ansvar, og det er derfor afgørende, at du har solid erfaring fra branchen med store arrangementer.

Vi vægter værtsskab og historiefortælling højt.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Servering, opdækning og klargøring af arrangementer til alt fra 2- 800 personer – herunder møder, konferencer og fester
  • Have overblik over arrangementer i huset
  • Lagerkontrol, status m.m.
  • Vært/værtinde – kundens smilende kontaktperson på dagen
  • Ad hoc opgaver på kontor kan forekomme

Vi forventer, at du:

  • Kan styre en afvikling af store som små arrangementer
  • Brænder for dit arbejde og lader gæsterne mærke det
  • Har overblikket over hvad der sker og skal ske i huset – og kan prioritere, hvad næste opgave er.
  • Er selvstændig og har ordenssans
  • Har erfaring fra branchen, dog skal du ikke nødvendigvis være uddannet.
  • Kan uddelegere opgaver og dermed lede et team af timelønnede afviklere

Vigtige nøgleord i denne stilling er:

  • Godt humør (vi nyder at gå på arbejde og få tingene til at lykkes)
  • Overblik (FÆNGSLET er et stort sted og vi har gerne flere arrangementer på samme tid)
  • Omstillingsparathed (vi er et skævt hus og vi ved aldrig 100 %, hvad dagen bringer)
  • Løsningsorienteret (vi videreudvikler produktet/konceptet hele tiden – du skal være god til at opfinde dybe tallerkener i form af gennemtænkte systemer og arbejdsgange)
  • Stærk og skarp (du vil skulle mestre fysiske/praktiske opgaver sideløbende med administrative opgaver)
  • Fleksibilitet ift. arbejdstid (vi kan have arrangementer alle ugens dage – dag og aften – vagtplanen vil derfor være meget varierende)

FÆNGSLET kan tilbyde:

  • En uformel arbejdsplads med en flad ledelsesstruktur
  • En hverdag hvor du selv er med til at forme input og output
  • En selvstændig stilling hvor ”frihed under ansvar” vægtes meget højt
  • Godt kollegaskab og dårlig humor
  • En mulighed for at ”være med” i udviklingen af byens vartegn

 

Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Løn i henhold til kvalifikationer.

Tiltrædelse snarest, men vi venter gerne på den rette.

Vil du være med på holdet, så send din ansøgning inkl. CV og billede til Maria Krogh på mkh@faengslet.dk.

Pin It on Pinterest