06.09.2023

DR optager nyt genbrugs- og loppeprogram til habengut marked på fængslet

De 150 stande til sensommerens Habengut Marked blev revet væk - og i år får det store loppemarked på FÆNGSLET besøg af nyt genbrugs- og loppeprogram på DR1.

Stand på Habengut Marked

Habengut Marked på FÆNGSLET er blevet et fast udflugtsmål for rigtig mange mennesker i og omkring Horsens. Forud for det store loppemarked på FÆNGSLET den 9. og 10. september er der endnu engang en rigtig stor interesse - både blandt gæster og stadeholdere. De 150 stande blev igen revet væk. og at genbrug er populært kommer også til udtryk på de landsdækkende tv-kanaler.

Optagelser til DR1-programmet Loppen & Lærlingen 

I år vil DR nemlig bruge rammerne på Habengut Marked på FÆNGSLET til at lave de sidste optagelser til 'Loppen & Lærlingen' - et nyt loppe- og genbrugsprogram på DR1. 

Loppen & Lærlingen følger tidsånden og idéen med at genbruge og renovere gamle sager. Programmet besøger loppe- og kræmmermarkeder i det meste af Danmark. I hver udsendelse dyster to hold bestående af en salgsekspert og en dygtig amatørhåndværker om at renovere og sælge bedst muligt.

Gå ikke glip af Fængselsmuseet

Kombiner din tur til Habengut markedet med en tur i Fængselsmuseet. Besøg Europas største fængselsmuseum og mærk den specielle stemning krybe helt ind under huden. Du møder fanger og vogtere, når de som skygger går forbi på gangene, og du kan se og høre dem på skærme, hvor de fortæller om alt fra familieforhold til problemer med narko.

Afslut turen med at gå gennem Lorentzens tunnel: en rekonstruktion af den 18 meter lange flugttunnel Carl August Lorentzen gravede under fængselsgården i 1949. Så gå ikke glip af muligheden for at besøge det prisvindende fængselsmuseum.

Både museet og Habengut Marked har åbent begge dage kl. 10-16, og der er gratis parkering på FÆNGSLET.

Læs mere om de mange oplevelser i Fængselsmuseet lige her