16.09.2024

EFTERÅRSFERIE PÅ FÆNGSLET

Kast jer ud i spændende oplevelser for alle aldre i uge 42, når FÆNGSLET byder på efterårsferie med magiske mysterier og udenlandske gæster i samarbejde med Fængselsmuseet, festivalen Illusions og Dystopia Entertainment.

Mystik På FÆNGSLET

Aktiviteterne - oversigt

Mest for unge og voksne:
Ferierundvisninger i Fængselsmuseet
| Kom på rundvisning med en betjent
Mord på FÆNGSLET - løs mysteriet (15. okt) | Opklar et mystisk mord med Dystopia
Magisk Filmaften (16. okt) | Se 'The Prestige' og live-trylleri
Illusions på FÆNGSLET (17. okt) | Oplev jonglering med lyskugler og tryllekunst i mørke
LOCKED Escape Rooms | 60 minutters højintensiv spændings-oplevelse

Mest for børn: 
Mystik for børn (15.-19. okt.) | Lav græskarlanterner, mal masker og tryllestave
Hustlerhjørnet på Fængselsmuseet  (16. okt.) | Bliv snydt, så vandet driver
Familieaktiviteter i Fængselsmuseet | Løs opgaverne og bryd ud af fængslet

For alle: 
Overnat i SleepIn | Sov bag tremmer – hvis du tør!
Brasseriet FÆNGSLET | Besøg FÆNGSLETs café

Rundviser står ved fængselsmuren og peger op i luften, mens tilhørere ser på

FERIERUNDVISINGER I FÆNGSELSMUSEET

Vil du have vaskeægte insiderviden fra et fængsel? Den 12.-20. oktober har du tre gange dagligt mulighed for at komme på rundvisning med en fængselsbetjent og få et eksklusivt indblik i en ellers lukket verden.

Tå med mærkat omkring

MORD PÅ FÆNGSLET - LØS MYSTERIET

FÆNGSLET og Dystopia Entertainment inviterer til en unik oplevelse den 15. oktober, hvor du og dit team træder ind i en verden af spænding og intriger, når I som detektiver skal opklare et mystisk mord. Som i en virkelighedstro udgave af Cluedo, skal I udspørge mistænkte og samle spor for at afsløre morderen, mordvåbenet og motivet bag forbrydelsen. Har I, hvad der skal til for at opklare mordet?

Tryllekunstnere Eitis Magia underholder publikum

MAGISK FILMAFTEN: SE 'THE PRESTIGE' OG LIVE-TRYLLERI

Træd ind i en verden af illusioner og mystik, når FÆNGSLET inviterer til en helt særlig filmaften i forbindelse med Horsensfestivalen ILLUSIONS. Du får både mulighed for at opleve magi i virkeligheden og på lærredet, når den argentinske tryllekunstner Eitis Magia varmer op til filmen og fortryller publikum med en unik fusion af traditionel og moderne magi.

Starcather Daniel Rose jonglerer med lysbolde

ILLUSIONS PÅ FÆNGSLET

Dyk ned i mystik og magi, når Fængselsmuseet og FÆNGSLET præsenterer to unikke begivenheder under Festivalen ILLUSIONS. Oplev Starcatcher med hypnotisk jonglering og Magi i Mørke, en tryllekunst i totalt mørke, der vækker sanserne. Udforsk også Fængselsmuseet og bliv klogere på fængslets helt egen ”udbryder-tryllekunstner” Carl August Lorentzen og hans 18 meter lange flugttunnel.

Kvinder forsøger at åbne en dør i escape room

LOCKED ESCAPE ROOMS

Kan I nå at flygte på 60 minutter? LOCKED og FÆNGSLET byder velkommen til en 60 minutters højintensiv spændings-oplevelse! Du og din gruppe har 60 minutter til at finde ledetråde og løse gåder for til sidst at kunne løse missionen.

Børn med selvlysende masker - foto lavet med AI

MYSTIK FOR BØRN

Tirsdag til lørdag kan du kaste dig ud i (u)hyggelige aktiviteter. Lav græskar-lanterner, der lyser i mørket, og mal mystiske masker og tryllestave med selvlysende maling. Tag magiske billeder af dine kreationer i vores "mørke rum" og prøv de spændende følekasser – tør du opdage, hvad der gemmer sig indeni?

Børn ser på trylletrick

HUSTLERHJØRNET PÅ FÆNGSELSMUSEET

I anledning af ILLUSIONS oprettes 'Hustlerhjørnet' på Fængselsmuseet den 16. oktober. Her kan du opleve tryllekunstneren Thomas Kristensen, der er ekspert i hustlertricks, falskspil og gambling-teknikker. Indgå et væddemål med ham, men vær forberedt på at tabe – heldigvis er det både sjovt og gratis at blive snydt!

Børn løser gåder i familieaktiviteten Det Skjulte Stempel

FAMILIEAKTIVITETER I FÆNGSELSMUSEET

Prøv Fængselsmuseets familieaktiviteter med sjove, lærerige og udfordrende oplevelser. Find fx Det Skjulte Stempel, som giver jer adgang til friheden. Find fangernes undslupne fugle rundt omkring i museet. Prøv verdens vildeste flugt i virtual reality og gå i Lorentzens fodspor. 

Familie sidder i køjeseng i FÆNGSLETs vandrehjem SleepIn

OVERNAT BAG TREMMER

Book en overnatning i en celle og få en fængslende oplevelse i ferien. SleepIn er et overnatningssted for alle, der har lyst til at prøve noget anderledes. SleepIn ligger i den gamle sygeafdeling i Nordgården. Hver celle er unik og fortæller historien om en tidligere indsat, der har overnattet i netop den pågældende celle.

Brasseriets par sidder udenfor og får brunch

BESØG BRASSERIET FÆNGSLET

I FÆNGSLETs unikke rammer finder du den stemningsfulde café ved indgangen til FÆNGSLET og er en oplagt destination, når du besøger Fængselsmuseet eller hvis du bare har lyst til en dejlig frokost eller en god kop kaffe og et stykke kage.

Se også

FÅ MERE UD AF DIT BESØG