Filtrer efter kategori
 
loading

FÆNGSLETs Eventyrland i vinterferien

I vinterferien slår FÆNGSLET dørene op til sjov for hele familien! Gå på opdagelse i FÆNGSLETs Eventyrland, der er inspireret af ”Alice i Eventyrland”, besøg Fængselsmuseets sjove familieaktiviteter eller overnat bag tremmer med hele familien i SleepIn.

Kom til ikke-fødselsdag hos Hattemageren og Vårharen, oplev en udsmykket labyrint, spil kroket med flamingoer, hjælp kortsoldaterne med kortakrobatik og find dronningens handsker i FÆNGSLETs Eventyrland.

På Fængselsmuseet kan du visitere en fængselscelle for skjulte genstande, prøve en fangedragt i børnestørrelse eller låse op for de spændende nøglefortællinger.

Se alle de sjove aktiviteter herunder.


1. FÆNGSLETS EVENTYRLAND – AKTIVITETSLØB | 11.-15. februar

Hattemageren og Vårharen holder ikke-fødselsdag og Hjerter Dronning har inviteret dig til kroketturnering, men da hun er lidt skrap, er der nogle ting du skal løse. Først og fremmest skal du finde Dronningens elskede handsker.

Nogle af kortsoldaterne har plantet de forkerte roser. Hjælp dem med at fikse det, så dronningen ikke bliver vred. Kortsoldaterne kunne også godt bruge lidt hjælp til deres kortakrobatik. Det er nok også en god idé at lære Hummerkvadrillen, hvis Dronningen nu skulle byde op til dans.

Når du går gennem Eventyrland, vil du støde på mange underlige, men helt Eventyrlands-normale væsner, såsom Tusindbenet Absolem og Filurkatten Chess.

Kom til aktivitetsløbet helt gratis, når I booker en overnatning i SleepIns fængselsceller og få en ekstra fængslende oplevelse med et vinterferieophold for hele familien!

På Fængselsmuseet kan du finde den hemmelige besked, visitére en celle for skjulte genstande eller prøve en fangedragt i børnestørrelse. Men først må du låne en særlig nøgle, der giver dig adgang til museets spændende aktiviteter.
Alder: 4-10 år, men alle er velkomne

Husk, at entréen til Fængselsmuseet er gratis for børn under 18 år.


3. VERDENS VILDESTE FLUGT I VR | 8.-16. februar

Træd ind i en helt ny verden på Fængselsmuseet – med nyt og avanceret udstyr, kan du selv prøve at flygte fra fængslet gennem Virtual Reality.

Tag alle sanser i brug og få en 360 graders oplevelse, når du efterligner flugtkongen Lorentzens flugt gennem en tunnel med helt nyt VR-udstyr. I det virtuelle univers bliver du udstyret med en lygte og en murerske og skal forsøge at komme ud. Kan du undgå at blive opdaget af betjentene? Falder tunnelen sammen om ørene på dig? Og kan du grave det sidste stykke op til inspektørens kartoffelkælder?

VR-flugten kan opleves for første gang nogensinde i vinterferien.


4. FERIERUNDVISNINGER PÅ FÆNGSELSMUSEET | 8.-16. februar

Tag på ferierundvisning i vinterferien og hør om ”Det utætte fængsel” – en overskrift i en avis i 1984. Desværre var det ikke vand, men fanger, der sivede ud af fængslet. Hør om flugtforsøg, der involverede alt fra en svævebane, et gyngehestehoved og en tur i kloakken.


5. FÆNGSELSOPHOLD | 8.-16. februar

Få en EKSTRA fængslende oplevelse med en nat bag tremmer i SleepIn! Tilbring natten i en autentisk fængselscelle med hele familien og kom endnu tættere på FÆNGSLETS mange spændende aktiviteter i vinterferien. Når I booker en overnatning, får I gratis adgang til Aktivitetsløbet i FÆNGSLETs Eventyrland.

I oktober åbnede det nye spisested Spisehuset 8F på FÆNGSLET. Det er et mangfoldigt og uformelt spisested, hvor moderne mad med velkendte, lokale og økologiske råvarer går hånd i hånd med atmosfæren i de gamle bygninger. Klassisk, dansk smørrebrød, frokostretter og en god kop kaffe er bare nogle af de ting, I kan finde på menukortet.

Der er altid gratis adgang til Spisehuset 8F – også når du ikke skal besøge museet.

vinterferien kort fortalt

Aktivitetsløb i FÆNGSLETs Eventyrland | Eventyrvæsner, kroketturnering, find dronningens handsker, kortakrobatik med kortsoldater og ikke-fødselsdag hos Hattemageren.

FÆNGSLET for børn | Lån en nøgle. Hør historier. Løs opgaver.

Verdens vildeste flugt i VR | Flygt gennem 18 meter lang tunnel i virtual reality

Særlig Ferierundvisning | Spændende fortællinger fra 153 års fængselshistorie.

Overnat i SleepIn | Sov bag tremmer med hele familien.

Besøg Spisehuset 8F | Smag de lækre retter i spisehuset.

 


PRISER

AKTIVITETSLØB I FÆNGSLETS EVENTYRLAND:

  • Børn: 50 kr. i forsalg online | 70 kr. i døren
  • Voksne følger gratis med børn

 

Ved booking af overnatning i SleepIn, får I gratis adgang til aktivitetsløbet.

 

FAMILIEAKTIVITETER PÅ FÆNGSELSMUSEET:

  • Børn: Gratis entré til og med 17 år
  • Voksne: Entré 95 kr. (75 kr.)

 


se også