Filtrer efter kategori
Fængselsmuseet
Rundvisninger
Børn
Udstilling
Kunst
Fængselsmuseet
Kultur
Væveriet
loading

Krimimessen 2017 står i grådighedens tegn

|

16. marts 2017

Når Krimimessen 2017 løber af stablen den 1-2. april på FÆNGSLET er det med temaet ’grådighed’ – en af de syv dødssynder. Dette tema er ikke valgt ved et tilfælde, men tager udgangspunkt i den nuværende tidsånd og aktuelle tendenser inden for litteraturens univers. I år får alle med messebillet, som noget helt særligt, gratis adgang til Fængselsmuseet!

Lørdag den 1. april slår FÆNGSLET dørene op og inviterer inden for til årets Krimimesse. Selvom temaet for årets messe er grådighed, er FÆNGSLET i sit generøse hjørne og giver alle deltagende gratis adgang til fængselsmuseet.

I år er der igen nogle meget interessante navne på programmet, hvor de besøgende får mulighed for at møde populære danske forfattere som Jussi Adler-Olsen, Anna Grue, Sara Blædel samt udenlandske forfattere som Arne Dahl (Sverige), Gianrico Carofiglio, Tess Gerritsen (USA) og Claire Macbride (Skotland).

I grådighedens tegn

Årets tema for Krimimessen er ’grådighed’, der som bekendt er en af de syv dødssynder. I løbet af weekenden bliver de besøgende mødt af forskellige krimiforfattere, der alle har beskæftiget sig med begrebet gennem deres forfatterskab. De besøgende kan derfor indgå i en spændende og reflekterende snak med forfatterne om, hvordan de forholder sig til begrebet, og om de bevidst eller ubevidst bruger det i skriveprocessen.

Som altid kan besøgende også møde politifolk, retsmedicinere og andre fagpersoner til en interessant snak om arbejdet med kriminalitet i den virkelige verden. Krimimessen er for hele familien, så der kommer også til at være masser af aktiviteter for børn i løbet af weekenden.

Krimimessen 2017

Ordbogens forklaring

– “Grådighed eller griskhed (på latin: avaritia) er den last, man lider af, når man er grådig. Det vil sige, at man er grisk, har man et stort ønske om at få meget af noget, det kan f.eks. være mad, penge eller magt. Hvis man er grådig, hvad angår mad, kan man simpelthen ikke få mad nok. Man spiser store mængder mad, uden et egentligt behov for det.”