26.04.2022

øget kendskab: Tre ud af fire kender FÆNGSLET

Kendskabet til FÆNGSLET er steget med hele 10 procentpoint på kun to år. Tre ud af fire danskere har nu i større eller mindre grad kendskab til FÆNGSLET.

Pakreringsplads

På trods af de to sidste og meget krævende år med et hav af Corona-nedlukninger og stor usikkerhed er der gode nyheder for den historiske oplevelsesvirksomhed.

Ikke nok med at både det nationale og regionale kendskab til FÆNGSLET er på sit højeste niveau nogensinde, og der er fortsat 80-90% der mener, at FÆNGSLET bidrager positivt til Horsens’ image og til kulturen i Østjylland.

”Vi er naturligvis utrolig glade for, at kendskabet til FÆNGSLET bliver ved med at stige – og selvfølgelig også, at de samtidig synes, at vi bidrager positivt til kulturlivet. Det er en stor cadeau – særligt ovenpå to meget krævende corona-år,” siger direktør for FÆNGSLET Astrid Søes Poulsen.

ÅBNINGEN AF VESTSALEN HAR GIVET ET REGIONALT BOOST

2021 bød på åbningen af FÆNGSLETs nye spektakulære kultur- og konferencesal, Vestsalen. Med etableringen af Vestsalen fortsætter FÆNGSLETs udvikling som en af regionens mest markante kulturinstitutioner. Særligt i Horsens, Skanderborg og Aarhus er der markante stigninger i kendskabet til FÆNGSLETs konference- og mødefaciliteter.

I Horsens kender knap tre ud af fire personer nu til konference- og mødefaciliteter, og i Skanderborg er tallet vokset fra 24% i 2020 til 56% i 2022. I Aarhus er kendskabet til FÆNGSLETs møde- og konferencefaciliteter steget fra 26% til 38%.  

 ”Etableringen af Vestsalen er det største transformationsprojekt i FÆNGSLETs 10-årige historie som kultursted, og det er naturligvis skønt at se, at den flotte sal bidrager til at øge kendskabet til FÆNGSLETs unikke møde- og konferencefaciliteter,” siger direktør for FÆNGSLET Astrid Søes Poulsen og tilføjer:

 ”Vi har oplevet en enorm stor efterspørgsel på denne type arrangementer, siden landet åbnede op igen i starten af året, og vi er stolte af at kunne byde så mange mennesker velkommen i vores unikke rammer.”   

KENDSKAB TIL FÆNGSLET I TAL:

  • 86% af østjyderne mener, at FÆNGSLET bidrager til at styrke Horsens’ image. Tallet på landsplan er 83%.
  • Knap otte ud af ti østjyder mener fortsat, at FÆNGSLET er en vigtig kultur-driver og næsten halvdelen har styr på FÆNGSLETs mange tilbud.
  • Kendskabet til FÆNGSLET blandt de 18-29-årige østjyder er steget fra 78% i 2020 til 89% i 2022.
  • Fængselsmuseet har øget sin nationale kendskabsgrad til 60% - en fremgang på 10 procentpoint siden 2020.

FÆNGSLETs overnatningssted SleepIn har næsten fordoblet sin nationale kendskabsgrad siden 2016 (fra 19% til 36% i 2022).

Se også

FÅ MERE UD AF DIT BESØG