Filtrer efter kategori
Fængselsmuseet
Rundvisninger
Børn
Udstilling
Kunst
Kultur
loading

TV 2 NYHEDERNE BESØGTE FÆNGSLEDE ARTISTER

|

15. maj 2017

Søndag d. 14. maj rapporterede TV 2 Nyhederne fra FÆNGSLET. Anledningen var, at det store Aarhus 2017-projekt Freedom Prison har omdannet FÆNGSLET til en smeltedigel af teater, akrobatik, dans og musik.

Betingelserne er følgende: Kom til Danmark, lav en forestilling med temaet ‘fængsel og frihed’, det skal foregå i et gammelt statsfængsel, I skal blive her hele ugen og I får ikke en krone for det.

Sådan indledte Natasja Crone nyhedsindslaget om Freedom Prison. Herefter fulgte en flot reportage fra FÆNGSLET med kommentarer fra både chefinstruktør Thomas Nielsen og flere af de medvirkende artister.

Alle mennesker kan være i fængsel. Så det må være det, der er grundhistorien i det her projekt. Hvordan kan man bryde ud af sit eget fængsel“, forklarede Thomas Nielsen, der er projektets ubestridte nøglefigur.

I løbet af det sidste år har han rejst rundt i Europa for at finde de ideelle unge artister til projektet. Selvom artisterne kommer fra forskellige baggrunde, er de alle garanter for et visuelt imponerende show. Med udgangspunkt i ordene ”freedom” og ”prison”, optræder ensemblerne i perioden 13.-18. maj med deres individuelle shows på FÆNGSLET i dagtimerne.

 

Den store finale

Den 20. og 21. maj kulminerer projektet i to megashows, hvor alle ensemblerne er med til at skabe en imponerende totaloplevelse, hvor teater, akrobatik, dans og musik går op i en højere enhed.

Her vil FÆNGSLET vil blive til en kulisse i størrelsesforholdet 1:1, og de mange unge artister vil bruge denne kulisse til at sætte spot på begreberne fængsel, frihed og begrænsning.

Det bliver kraner, og det bliver folk der hænger oppe i luften og laver nogle ting, det bliver musikere, der kommer op alle mulige mærkelige steder”, garanterer Thomas Nielsen.

Hvad er Freedom Prison?

Mere end 100 unge europæiske artister opfører en række gratis shows i perioden d. 13.-21. maj under navnet FREEDOM PRISON. Projektet er Horsens’ største bidrag til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og er tilmed ét ud af kun 12 Fuldmåne Events.

 

Bestil din gratis billet til d. 20. & 21. maj nu