Filtrer efter kategori
 
loading

Vinter i Valhal på FÆNGSLET

|

18. januar 2019

I hele vinterferien slår FÆNGSLET dørene op til sjov for hele familien! Gå på opdagelse i Valhals univers, når vi inviterer indenfor til spændende aktiviteter med de nordiske guder.

Hjælp Thor med at få sin stjålne hammer tilbage i aktivitetsløbet eller kom til kreaværksted, bliv klar til fastelavn og lav tylskørter, der får selv kærlighedsgudinden Freja til at falde i svime.

På Fængselsmuseet kan du visitere en fængselscelle for skjulte genstande, prøve en fangedragt i børnestørrelse eller bruge din kreativitet i mediaLab. Om du er til kamp eller krea, så er der noget for enhver smag.

Se de sjove aktiviteter herunder. Klik på overskrifterne for at læse mere om hver enkelte aktivitet.

 

1. Aktivitetsløb – Jagten på Thors Hammer | 11.-15. februar

Der er krise i Valhal. Thors Hammer, Mjølner, er blevet stjålet af de grumme Jætter – og han har brug for din hjælp til at finde den! Men skynd dig! Hvis ikke Thors hammer snart bliver bragt tilbage i sikkerhed i hans tronsal, bliver der Ragnarok!
Alder: Fra 6 år og op

 

2. Kreaværksted | 11.-15. februar

Lav glitrende masker, kroner, skjolde og tylskørter, der er prinsesser værdige – så kan du blive klar til årets fastelavn, der er lige om hjørnet. Bliv malet i ansigtet som din yndlings Valhal-figur, en smuk sommerfugl eller en sej kriger—kun din fantasi sætter grænser. Du kan også sætte dit helt personlige præg på FÆNGSLETs fastelavnsudsmykning, når vi inviterer alle deltagende børn til at pynte fastelavnstønder, så de er klar til Fastelavn på FÆNGSLET den 3. marts.
Alder: 4-12 år

 

PÅ FÆNGSELSMUSEET:

 

3. Museumssjov | 9.-17. februar
   (gratis, når entréen er betalt)

Find den hemmelige besked, visitér en celle for skjulte genstande eller prøv en fangedragt i børnestørrelse. Men først må du låne en særlig nøgle, der giver dig adgang til museets spændende aktiviteter.
Alder: 4-10 år, men alle er velkomne

 

4. MediaLab: Indret din egen 3D-celle | 9. & 14.-16. februar
   (gratis, når entréen er betalt)

Ved du, hvor stor en fængselscelle er? Og hvad man må have i den? På Fængselsmuseet kan du i vinterferien indrette din helt egen celle i 3D og ”gå ind i den” med VR-briller på.
Alder: Fra 8 år og op

 

5. MediaLab: Vær kreativ med green screen | 9. & 16. februar
   (gratis, når entréen er betalt)

Har du lyst til at prøve dine kreative evner af i selskab med en af museets undervisere? Så besøg MediaLab i vinterferien, hvor vi omsætter FÆNGSLETs historie til billeder, film og lyd. Det er for alle aldre og alle typer af talent. Bare du har lysten til at skabe.
Alder: Fra 8 år og op

 

Du kan også få en EKSTRA fængslende oplevelse med en nat bag tremmer i SleepIn! Tilbring natten i en autentisk fængselscelle med hele familien og kom endnu tættere på FÆNGSLETS mange spændende aktiviteter i vinterferien. 

Læs mere og book her.

Vinter i Valhal

Du kan købe en billet til den enkelte aktivitet eller en kombi-billet, hvor du får både aktivitetsløbet og kreaværkstedet til en endnu bedre pris.

Aktivitetsløb: 80 kr.

  • Deltagelse i det spændende aktivitetsløb
  • Dit eget sværd
  • Uden mad og drikke, duer helten ikke. Derfor venter der sig et stykke kage, når du har afleveret Thors Hammer

 

Kreaværksted: 50 kr.

  • Lav en maske eller krone
  • Lav et skjold eller tylskørt
  • Ansigtsmaling

 

Kombi-billet: 110 kr.

  • Oplev både aktivitetsløbet og kreaværkstedet.

 

Du bestemmer selv i hvilken rækkefølge, men vi anbefaler, at starte med aktivitetsløbet, så du bagefter kan dekorere dit sværd og lave et skjold, der passer til! 

 

OBS: Billetter kan købes i døren. Det er ikke nødvendigt at købe billetter til voksne, da de følger gratis med børnene.

Museumssjov og MediaLabs to aktiviteter, Indret din egen 3D-celle og Vær kreativ med green screen, er gratis, når entréen til Fængselsmuseet er betalt.